Newspeak og fotovogne

Mens der er 58 gange så mange biler på vejene i dag som i 1946, er antallet af dræbte i trafikken faldet

Niels Westy,

09/02/2015

Mens der er 58 gange så mange biler på vejene i dag som i 1946, er antallet af dræbte i trafikken faldet. Så hvorfor er det nu at man mangedobler antallet af fotovogne.

Fra kritikernes side hævdes det, at den egentlige grund er ønsket om at øge statens indtægter. Og man må unægtelig sige, at selv ved små hastighedsoversridelser udskrives en ikke ubetydelig regning. Kører du f.eks. 45 km. i timen et sted hvor man må køre 40 km i timen, så koster det min. 1.000 kroner. Oversigt over bødestørrelse finder man her.

Men fra politiets side afviser man på det kraftigste at det skulle handle om penge. Igen og igen har vi hørt politimestre og andre med og uden bå uniformer understrege, at det IKKE handler om at kradse flere penge ind til staten. Men hvad handler det så om?

Logikken er som følger: For høj hastighed angives som en af de væsentligste årsager til antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte i trafikken, fordi man mener at kunne se en klar sammenhæng mellem antallet af dræbte i trafikken og gennemsnitshastigheden. Ved at udvide antallet af fotovogne vil man derfor søge at sænke gennemsnitshastigheden, hvilket i sidste ende skulle medføre færre dræbte og færre tilskadekomne.


At der må være en eller anden sammenhæng mellem hastighed og ulykker i trafikken kan de fleste af os nok godt forstå. Men at reducere det til en funktion af gennemsnitshastigheden er en forsimpling. Det fremgår også tydeligt af det relativt få antal ulykker man oplever på motorveje for hold til kørte km. Risikoen er højest på kommunale veje.

I det hele taget er det bemærkselsværdigt at man mener at netop nedbringelse af dræbte og tilskadekomne gennem mere fartkontrol er afgørende.

For det første er antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken styrtdykket. Der er 58 gange så mange biler op vejene som i 1946, og antallet af dræbte i trafikken har ikke været lavere siden 2. verdenskrig.

Ser vi på hvem det er som dræbes i trafikken er der en klar sammenhæng mellem køn og alder.

Generelt dræbes flere mænd end kvinder i trafikken og aldersmæssigt er det især unge og aldre mænd som vejer tungt i statistiken. Den væsentligste faktor her er alder, hvor bilisterne over 64 er voldsomt overrepræsenteret. Og det er næppe fordi de er fartbøller.

Også valget af kørertøj (eller intet køretøj) er væsentligt. Motorcyklister og knallertkørere er sammen med gående voldsomt overrepræsenterede. Hvis vi ser bort fra de gående, ville det logiske skridt at tage altså være at forbyde motorcykler og knallerter.

Forøvrigt er det 50 procent farlige at køere i taxa end i egen bil. så måske skal de også forbydes?

Ser vi på hvor dødsulykkerne forekommer, ville den logiske konsekvens hvis man absolut ønsker at fokusere på fartrelaterede ulykker være, at placere de nyindkøbte fotovogne på landevej i Jylland.

Men sådan bliver det ikke, og ud fra hvad man kan se på den glimrende app, "fartkontrol nu", ser det også ud til at man vil fortsætte traditionen med, at en ganske stor del af fotovognene i højere grad placeres hvor man mener man kan fange nogle "fartsyndere", end hvor det nødvendigvis er farligt at køre.

Men det kommer næppe som en overraskelse for de fleste bilister. 

Kilde: