NICOLAI SENNELS: Måske er BERUFSVERBOT en KONSEKVENS af vores GRÆNSELØSE STAT?

Nicolai Sennels er navnet på den mand som mange venstrefløjsfolk for tiden kræver fyret

Ane Kirkensgaard Due,

28/02/2015

Nicolai Sennels er navnet på den mand som mange venstrefløjsfolk for tiden kræver fyret. Manden er børnepsykolog i Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning og samtidigt i s l a m -kritiker.

 

Svært er det derfor heller ikke at forstå hvis m u s l i m s k e forældre er skeptiske overfor om han kan hjælpe deres børn eller om Nicolai Sennels blot vil gøre ondt værre. For uden en positiv tilgang til barnets baggrund, kan det jo være svært at hjælpe det til en positiv selvforståelse. For eksempel når det gælder skrøbelige ting som troen på sig selv og ens egne muligheder og evner. 

Derfor kræves han fyret.

Dette har imidlertid fået mange andre op på barrikaderne, fordi de ser det som et overgreb på Nicolai Sennels ytringsfrihed.

Sagen afslører sig dermed som et ægte demokratisk dilemma; som ovenikøbet let lader sig udvide, fordi det samme så også må gælde allehånde andre anskuelser hos offentligt ansatte.

Og her kan enhver så selv tilføje deres egne aversioner: venstreorienterede, radikale, socialdemokrater, m u s l i m e r, kristne, i s l a m i s t e r, rockere, scientologer, moonfolk, økologer og folk fra Blekingegadebanden.

Listen er uendelig.

Et ægte demokratisk dilemma, altså, hvor enhver borgers ret til ytringsfrihed står overfor samme

borgers ret til at forvente lige behandling fra offentligt ansatte.

Efter min mening er der dog en helt anden og langt mere konstruktiv måde at anskue dette dilemma på, som ikke blot umiddelbart kan opløse det, men også kan gøre vort demokrati langt sundere.

Den grundlæggende årsag til dilemmaet er nemlig ikke så meget folks holdninger, men at der reelt ikke er kontrol med hvad det egentlig er de offentligt ansatte går og gør - ved den enkelte borger og ved den enkelte borgers socialitet og hele liv.

Fra demokratiets fødsel har en af de vigtigste betingelser for at holde demokratiet frit, åbent og gennemskueligt været at forhindre den enkelte offentligt ansatte i at udøve sine egne del-og-hersk-strategier i det civile samfund.

Derfor blev - og bliver - gennemskuelighed, kontrol og krav til stadighed taget frem når debatten flyver højt. Gennemskuelighed, kontrol og krav er de vigtigste redskaber for både befolkning og politikere når det gælder om at forsvare demokratiet mod nepotisme og anden mafia-virksomhed.

Imidlertid har disse grundværdier længe været nødlidende.

For indenfor mange nye offentlige opgaver er alle 3 værdier fuldstændigt umulige at etablere og vedligeholde. Indenfor disse områder har praksis etableret de offentligt ansattes ret til at handle subjektivt ift. borgerne.

For eksempel blev dette alvorlige demokratiske problem overhovedet ikke analyseret og kritiseret da majoriteten af den danske børnebefolkning blev institutionaliseret omkring 1970.

Men det burde være indlysende for enhver at institutionalisering, med al sin praktiske hverdagslige handlen umiddelbart indlejrer den enkelte i en socialitet, hvor man reelt ikke kan forsvare sig mod offentligt ansatte udlever deres helt egne subjektive sym- og antipatier i den almindelige borgers socialitet. Det være sig både politiske sym- og antipatier, eller sym- og antipatier forbundet med den offentligt ansattes personlige sociale og økonomiske stræben. For eksempel som pædagog. Eller som skolepsykolog.

Min konklusion er derfor at hvis vi vil disse dilemmaer til livs, må børnepasningen ophøre med at være et offentligt anliggende. Og det samme gælder mange andre af det offentliges opgaver.

Der findes altså opgaver som, hvis vi overlader dem til offentligt ansatte, vil nedbryde de liberale demokratiske frihedsrettigheder.

Der er nogle opgør vi trænger til at tage med den måde vi har indrettet vores samfund på. Liberale opgør.

Og jeg glæder mig virkeligt til at se politikerne komme i gang.

Mvh

(rengørings- og kasseassistent)

Ane Kirkensgaard Due

Kilde: