Noor Mohammad Abdi har været i Danmark siden 2003 og fik asyl i 2012.
Noor understreger, at han har gjort meget for at blive en del af Danmark. Han har modtaget danskundervisning. Været på højskole for at lære om dansk sprog og kultur. Taget grundforløbet af sosu-uddannelsen med pæne bemærkninger fra de virksomheder, han har samarbejdet med. Arbejdet som rengøringsassistent.
Men efter 14 år i Danmark, arbejder han kun på halv tid mens han lærer Dansk i resten af tiden. Han har stiftet familie og har snart 2 børn og en kæreste, som Danskerne også forsørger.
Han mener åbenbart at han har gjort en stor indsats for at blive Dansker, men 14 år på offentlig forsørgelse er i mine øjne en meget lille indsats, og han taler stadig ikke Dansk.
