OBO: Derfor vil vi låne til almennyttig boligsektor

Trafikministeren tager til genmæle og skriver følgende på sin Facebook-side: Ole Birk Olesen  3 hrs ·    Nogen siger: "De har alti...

180grader Admin,

29/06/2017

Trafikministeren tager til genmæle og skriver følgende på sin Facebook-side:

Ole Birk Olesen  3 hrs ·   

Nogen siger: "De har altid en eller anden begrundelse, når de gør noget, som jeg ikke synes er liberalt."

Men sådan er det ikke. Vi opfinder ikke begrundelserne hen ad vejen. Vi gør bare ikke noget, hvis vi ikke har en god, liberal begrundelse for at gøre det.

Sådan er det også i sagen om lånene til den almennyttige boligsektor. I dag lånes der hos realkreditselskaberne, men med det offentlige som sikkerhedsstiller for lånene. Går et almennyttigt boligselskab konkurs, så hænger det offentlige i dag på størstedelen af regningen. Den offentlige indblanding i disse lån er der i forvejen, og skatteyderne garanterer allerede i dag for lånet.

Lejerne i den almennyttige boligsektor betaler en husleje, som svarer til 2,8 procent af deres boligs opførelsessum. Staten betaler resten af omkostningerne med ydelsesstøtte. Hvis den samlede årlige omkostning kan nedbringes, så slipper staten - og i sidste ende skatteyderne - altså med at betale en lavere ydelsesstøtte.

Der har igennem en periode været forhandlinger med realkreditselskaberne for at mindske de samlede låneomkostninger hos dem med det formål at mindske statens ydelsesstøtte til den almennyttige boligsektor. Realkreditselskaberne har afvist, at de kan gøre det billigere. De har endda i forhandlingerne påstået, at de nuværende vilkår nærmest gør lånene til en dårlig forretning for dem, hvilket står i skærende kontrast til den indsats, som realkreditselskaberne i dag gør i kampen for at beholde lånene.

Derfor har staten konstateret, at den kan låne pengene billigere ved almindelig obligationsudstedelse og med lavere statslig ydelsesstøtte til følge. På sigt kan der ifølge Finansministeriet spares cirka to mia. kr. - hvert år. Det er mange penge. Til sammenligning kostede det blot statskassen 200 mio. kr. årligt at sænke registreringsafgiften på biler fra 180 til 150 procent.

Jeg er en stor tilhænger af udbud af offentlig produktion til private leverandører, når de private er bedre eller billigere eller begge dele. Det er f.eks. min pointe i debatten om fremtidens togservice. Men jeg er sandelig ikke tilhænger af, at det offentlige skal betale en overpris hos private for ydelser, som skatteyderne kan få billigere, hvis det offentlige selv tilvejebringer ydelserne.

Lånene her er ét eksempel på det. Vi ser det også, når vi bygger veje, broer og jernbaner. Heller ikke der går vi til private banker eller realkreditselskaber for at låne penge, for det er billigere for staten af låne pengene via udstedelse af statsobligationer. Forsikringer er endnu et eksempel. Det offentlige køber ikke forsikring ind, men forsikrer i stedet sig selv. Fordi det er billigere.

Hvis alle offentlige lån skulle optages via banker og realkreditselskaber, og hvis alle offentlige forsikringer skulle købes hos private forsikringsselskaber, så skulle vi hæve skatterne for at finansiere det. Fordi det ville være dyrere end den måde, vi gør det på i dag.

Så, ja, vi har i LA altid en god begrundelse for det, vi gør. Men det skyldes altså, at vi ikke gør ting, med mindre der i forvejen er en god begrundelse for det.

Kilde: