Genoptrykt herfra. Nogle observationer om debattaktikker der har til formål at umuliggøre saglig debat, og dermed ødelægger dialog. Bruges vidt og bredt af dem der frygter, og ikke ønsker at debattere fakta, men ønsker at piske emotionelle stemninger op.
Disse metoder anvendes naturligvis af mange andre end benægtere af klimaændringer (eller menneskehedens involvering i klimaændringer; eller alvorligheden af klimaændringer), men jeg er efterhånden godt træt af at der i liberale cirkler lader til at være denne foragt for videnskab, eller rmanglende adskillelse af debat om videnskab og politik.
Liberale debattører og meningsdannere bør netop forstå at videnskabens folk er allierede, der søger sandheden (på linie med at liberale selv søger sandheden der er begravet i velfærdsstatismens tykke lyserøde lag af cotton candy), og dermed ikke skal fremmedgøres og skubbes væk ved at håne deres arbejde og debatindsatser.
Dette gør man når man med retoriske tricks, tæppebombning af debatter med data hentet fra kilder der siger præcis hvad man man vil høre, og andre fiflerier.
Liberalisme er ikke i modstrid med videnskablig sanddruelighed, og liberalisme er i min mening heller ikke i modstrid med at kunne værne om miljøet og den relle fællesarv - naturen omkring os.
Men til punkterne:
1) Læs ikke modpartens indlæg.
2) Forhold sig ikke til modpartens pointer.
3) Gentag i en uendelighed gamle, slidte og for længst tilbageviste floskler.
4) Kør debatten over på personer, organisationer og navne, fremfor objektive fakta og saglighed.
5) Tal så nedladende om modparten som muligt.
6) Gør alt hvad du kan for at sætte modparten i bås med dem man har udpeget som onskabens ikoner (her Al Gore og IPCC).
7) Appeller til konspirationer og underdog mentalitet.
8) Bland altsammen i et højtråbende sammesurium der gør debat umulig.
9) Erklær derefter sejr efetr at alle saglige og faktuelt velorienterede debattører har givet op med at debattere.
Serve chilled.
Kan i nyde sommervejret allesammen.
