Tilknyttet enhver tårepresset artikkel omkring forringelser af goder, eller urimelighed i nedsatte ydelser, er sygdom.
Urimelighederne i nedsatte ydelser er for 90% vedkommende baseret på mennesker der i sygdommens tegn ikke er i stand til at udfylde et normalt job.
Inden jeg giver eksempler vil jeg gerne medgive at jeg tilhører den gamle skole der autoritetstro altid har arbejdet - selv hvis det ikke kunne betale sig - og derfor har en kritisk tilgang til undskyldninger for ikke at tjene til sit eget liv samt samfundets forpligtigelser.
Mit problem er at forstå alle disse moderne sygdomme der konstant begrænser menneskers funktion på arbejdsmarkedet.
Min menneskelige side kan ikke afhjælpe følelsen af opfundne sygdomme som undskyldning for ikke at arbejde, min kyniske side er sikker på 90% af "ikke fysiske" sygdomme er opfundet som undskyldning for ikke at arbejde.
Man behøver ikke lytte til mange minutter af Zornings Zone for at forstå vi alle er ofre, nogle ved det ikke og nogle finder vejen, men i princip er vi alle ofre.
De Danskere der har undslippet statens offerrolle er for de fleste udlandsdanskere, velfortjente velhavende fordi de undslao Danmark.
Fordi Danskere elsker retfærdighed, de rige er dumme svin, de fattige er ofre.
Hvad Danskerne ikke forstår er at penge tjenes, der skal udføres et arbejde for at tjene nok til at supportere de trængende.
De trængende er ikke Birgit der tager orlov for at relisere sig selv med en undskyldning om hun er stresset, de trængende er mennesker med documenteret handicap der bare har brug for en hånd til at bidrage som os andre
Det er logik og menneskeligt
