Partiet Venstre: Frihed og lighed

Partiet Venstre blev dannet i 1870, som et liberalt parti

_slettet_bruger_14664 Ikke angivet,

09/03/2017

Partiet Venstre blev dannet i 1870, som et liberalt parti.

Om Venstres historie iflg. venstre.dk:

Venstre dannes:

Højres overlegne attitude var med til at skabe sammenhold i Venstre-grupperne i Folketinget. Efter et kortere forberedende arbejde blev der sidst i juni 1870 udsendt en udtalelse, der på én gang kunne meddele Venstre-gruppernes sammenslutning i Det forenede Venstre og samtidig tjene som et fælles program.

Her havde man samlet datidens venstreorienterede, der var utilfredse med det bestående og følte sig undertrykte. Mange ønskede nærmest revolution. De var oprørere og blev af de indflydelsesrige i samfundet betragtet som samfundsomstyrtere. Men de var ikke socialister - de var liberale.

Venstre – Danmarks liberale Parti - har lige linjer tilbage til Bondevennerne og Det forenede Venstre, som blev dannet i 1870. Liberalismens kendetegn var dengang - som nu - frihed og lighed. Frihed til at tænke, tro og tale samt skrive, hvad man mente uden frygt for at blive straffet. Og lige muligheder, så ikke kun godsejere, adel og byernes akademiske overklasse kunne sikre sig privilegier.

Lighed var helt centralt for de liberale, der kæmpede mod enevælde men for demokrati. De liberale ønskede, at magten skulle ligge hos en forsamling valgt ved frie valg og almindelig stemmeret. Der skulle desuden ske en spredning af indflydelsen og ejendomsretten.

Dengang gjaldt det altså om at frigøre befolkningen fra elitens overherredømme. Meget er sket siden dengang, men jeg vil hæfte mig ved de sidste 25 års begivenheder.

Det var en venstre ledet regering som i samarbejde med finansfolk, fik sat fart i gældsætningen af danskerne. Det har ført til gode faste indtægter til bankerne. Og det betyder igen gode faste indtægter,- ikke kun til staten, men især til de velstillede aktionærer.

Partiet Venstre har altså medvirket til at gøre de rige rigere. Og til at gøre den brede befolkning mere afhængige af bankerne. Det er vel ikke forkert hvis jeg påstår at de velhavende har fået mere frihed, mens friheden er indskrænket for de fleste.

I vore dage har vi så en flok som kalder sig liberale, og som også er oppe imod en elite. Men det er nu en politisk elite, som faktisk er resultatet af partiet Venstres oprindelige kamp for frihed og lighed. Og nu ønsker denne nye gruppe så at sige, frihed fra et folk som har fået for meget lighed.

Den økonomiske elite er ikke genstand for kritik, for det er jo den som alle er afhængige af.

Jeg vil slet ikke forsvare velfærdsstaten som den er nu. Det er alt mulig grund til kritik. Men at danne det ene borgerligt-liberale parti efter det andet, er da ikke vejen frem. Det minder lidt om venstrefløjen i 70erne.

Jeg stopper her. Det er jo alligevel en håbløs mission jeg er ude på.

Kilde: