Pernille Vermund: Asylcentre i Danmark skal afskaffes

Pernille Vermund var for nylig med til at stifte partiet "Vi Konservative"

Ikke angivet Ikke angivet,

06/10/2015

Pernille Vermund var for nylig med til at stifte partiet "Vi Konservative". Hun skriver:

Men grundlæggende ønsker vi helt at afskaffe asylcentre i Danmark og sikre, at flygtningepolitikken tilrettelægges således, at vi undgår splittelse og øget kriminalitet i vores samfund.

Krigsflygtninge bør udelukkende hjælpes i deres nærområder, hvor vi kan hjælpe familier til at blive sammen tæt på deres hjemland, og hvor vi for de penge, vi beslutter at afsætte, kan hjælpe flere og bedre, end vi kan i Danmark.

Kvoteflygtninge og personligt forfulgte bør hjælpes med en koordineret og planlagt indsats, med et politisk styret loft over antallet af nytilkomne og med en procedure, hvor de flygtninge, der vurderes at være lettest at integrere i vores samfund, udvælges som hele familier, hjælpes trygt hertil og sikres en god og stabil base med adgang til skole og sundhed samt krav om danskundervisning og selvforsørgelse.

Morten Uhrskov har liket Vermunds indlæg, så det kunne tyde på, at ovenstående bliver den udlændingepolitik, som skal føres af fusionen mellem "Vi Konservative" og "Dansk Samling".

Kilde: