Pernille Vermund må aflive sit fantasifoster hvis hun vil tages alvorlig som EU modstander

Hvis det er Pernille Vermund selv, der har udklækket idéen om at vælgerne først skal tage stilling til, om man vil give den danske regering mandat ...

Isabella Balkert,

25/10/2016

Hvis det er Pernille Vermund selv, der har udklækket idéen om at vælgerne først skal tage stilling til, om man vil give den danske regering mandat til at forhandle nye handelsaftaler på plads, der så først senere skal erstatte de nuværende EU handelsaftaler, før vi skal tage stilling til et Danxit, så kommer vi til at vente til evig tid, for vi har ingen mulighed for at forhandle med Tusk eller EU, før vi har stemt os ud af EU  og iværksat Artikel 50 i Lissabontraktaten.

Derfor må Pernille Vermund melde reelt ud, om hun vil arbejde for at give Danmark en mulighed for at stemme sig ud af EU.
Pernille Vermund må desuden trække sit forslag, om de forhalende og komplet umulige procedurer hun tidligere har fremlagt i Altinget, tilbage.


Donald Tusk seneste udmelding skyder nemlig effektivt Pernille Vermunds idé om, at man kan forhandle med EU, eller bare komme i nærheden af en samtale om Danxit med EU, før man stemmer om et Danxit.

May confirmed to the EU leaders that the country will invoke Article 50 of the Lisbon Treaty — the process that starts Brexit, before the end of March next year. EU Council President Donald Tusk said there will be no negotiations until Article 50 is triggered.

http://www.usatoday.com/story/news/world/2016/10/21/eu-leaders-meeting/92509276/

Jeg står i det hele taget uforstående over for, at Pernille Vermund forestiller sig, at der skulle være et medlem i det danske folketing, der vil kunne håndtere en dialog med Donald Tusk, Angela Merkel eller Juncker, når en dreven debattør og højt uddannet person som Cameron, ikke kunne få en fornuftig aftale med EU.

Det burde stå helt klart, at EU aldrig vil kunne overtales tl at forvandle sig baglæns til EF. EF var starten på dansk deroute. Alt blev værre i Danmark efter EF.

Hvad man bør stræbe efter er en frihandelsaftale, uden snærende bindinger fra EU.

Hele idéen om at man skal have et overstatsligt system krænget ned over sig, fordi man handler sammen, var lige så tåbeligt i EF som det er i EU, hvor det bare er blevet endnu mere absurd og vanvittigt.

Pernille Vermunds ide om at gå tilbage til EF, som netop ødelagde fiskeri og småbrug i Danmark, og vores egen ret til selv at sætte større bygningsopgaver i gang, uden at være tvunget til at udbyde alle bygningsopgaver til alle EU lande, var tåbeligheden triumf i første omgang. Derfor må og skal vi melde os ud af EU, hvis vi vil retablere dansk arbejde på danske hænder.
Vores muligheder for frihandel med resten af verden er så god, at vi ikke behøver at finde os i noget som helst fra EU.

Når man ser på de katastrofale aftaler, vi har været tvunget til at acceptere, med Metroen som et lysende eksempel på et projekt vi blev tvunget til at tage imod fordi det var det billigste tilbud.
Efterfølgende viste det sig at Metroen sprang alle budgetter, og kom til at koste os en formue og indkøb af toge der aldrig kom, eller toge der ikke fungerede da de endelig kom, er bare en komplet vanvittig historie.

Havde vi ikke været underlagt EF regler, så kunne vi have bygget vores toge og vores metro selv, det  havde givet uendelig meget arbejde til danske håndværkere, og det havde givet lærerpladser til de unge, der idag står uden lærerpladser og et håb for fremtiden. 

Pernille Vermund burde sætte sig mere ind i tingene, eller ansætte en langt mere EU kyndig person til at rådgive sig i EU spørgsmål, så vi ikke skal høre på sådan en omgang sludder, som den Pernille Vermund leverede i Altinget.


http://www.altinget.dk/artikel/nye-borgerlige-saadan-skal-danmark-ud-af-eu?ref=newsletter&refid=21942&SNSubscribed=true&utm_source=Nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk#comments



Kilde: