Person anstændigt stukket ihjel i sit hjem | RokokoPosten

Det kom som en mild befippelse for familie og naboer, da en person onsdag aften blev nænsomt myrdet af en ukendt gerningsmand

Ikke angivet Ikke angivet,

05/11/2015

Det kom som en mild befippelse for familie og naboer, da en person onsdag aften blev nænsomt myrdet af en ukendt gerningsmand. Politiet opfordrer til øget skødesløshed og frabeder sig information, der kan føre til opklaring af sagen.

Onsdag aften blev en person skånsomt myrdet i sit hjem i en dansk provinsby. Gerningsmanden brød kort før midnat ind i personens hjem, men blev grebet på fersk gerning.

Personen forsøgte kujonagtigt at jage gerningsmanden på flugt, men blev angrebet og stukket et passende antal gange med en kniv, som gerningsmanden forinden havde taget fra en køkkenskuffe.