En af de mere stærke artikler.
Plejehjem glemmer fuldstændig det sociale aspekt og resultatet er det nedslående, at de ældre ender med at spørge sig selv: "Hvorfor lever jeg egentlig".
Før Else og de andre ældre flytter på plejecentre, oplever de typisk et tab af identitet. Deres hjem bliver nemlig institutionaliseret; det bliver til en arbejdsplads. Andre får nøgler til deres hoveddør. Else tager for eksempel ikke længere imod besøg ved at lukke folk ind i sin lejlighed.
Mens jeg er på besøg for at interviewe, oplever jeg flere gange, at hjemmehjælpere låser sig ind, råber 'hej!' og begynder at støvsuge. Buddet, som kommer med maden, når de ældre heller ikke at udveksle mange ord med. Ofte når buddet at sætte maden på spisebordet, råbe 'velbekomme!' og være ude af lejligheden igen på mindre end 30 sekunder.
Indretningen af Elses hjem med blandt andet en hospitalsseng giver det et præg af institution. Hospitalssengen kræver mere plads end Elses egen seng. Derfor har sengebord og andre mindre møbler i soveværelset måttet vige pladsen.
