Prostitution er ikke problemet, og kriminalisering er ikke løsningen

Prostitution har eksisteret siden Jesus kørte i klapvogn, og sikkert også længere

Lars Jensen,

17/02/2011

Prostitution har eksisteret siden Jesus kørte i klapvogn, og sikkert også længere. Men ingen prostitueret er vel mere kendt end Maria Magdalena, som vaskede Jesus’ fødder, og glædede ham med sit selskab. Prostitution er ikke det oplagte førstevalg for unge mennesker, når de i skolealderen begynder at lægge karriereplaner. Det er ubestrideligt en nødløsning for flertallet af de prostituerede – en måde at skaffe penge på, uden krav om uddannelse eller erfaring, og uden krav om investeringer. Man kan kort sagt starte med det samme – på en klinik/bordel, i privaten, eller hos kunderne som escort.

En almindelig prostitueret har grænser. Han eller hun tilbyder en række enkelt-ydelser, eller en kombination af enkeltydelser inden for et nærmere bestemt tidrum. I Danmark er det usædvanligt at prostituerede kysser på munden, da dette anses for noget som hører privatsfæren til. Det er for intimt til at man tilbyder det til alle sine kunder.

Også anal-sex er en klassisk grænse for danske prostituerede, som dog er blevet nedbrudt i takt med den øgede generelle accept af denne form for sex. SM, baby-behandling, urinsex og andre kontroversielle seksuelle udskejelser er også ydelser, som udbydes af et absolut mindretal blandt landets prostituerede.

En almindelig massageklinik/bordel er bemandet af en chef (mutter m/k), et antal sexarbejdere, et antal telefonpiger og måske en rengøringshjælp. Der er et fælles menu-kort, som dikterer priserne for de enkelte ydelser eller tidsrum man kan købe, men oftest er det op til den enkelte sexarbejder hvilke ydelser hun tilbyder. Det er også op til den enkelte sexarbejder hvilke og hvor mange kunder hun vil have, i løbet af en vagt. I sagens natur betyder flere kunder bedre indtjening, og færre personlige grænser ditto.

Alt er frivilligt. Fra valget om at blive sexarbejder, over definitionen af personlige grænser, til udvælgelsen af kunderne. Der betales for brugen af klinikken/bordellet, som så til gengæld organiserer markedsføring, telefonpiger, rengøring, sikkerhed osv.

For mandlige prostituerede er forholdene lidt anderledes. De opererer ofte solo, og betjener deres kunder af begge køn hjemme hos kunden, på hotel, i pornobiografer, saunaklubber eller mere tilfældigt på rastepladser eller i parkeringshuse. Men igen er det hele frivilligt.

Jobbet som sexarbejder er meget krævende. Man skal have en stærk psyke, da man kommer meget tæt på sine kunder, i meget intime situationer. Der er – især for kvinderne – en evig risiko for vold og overgreb, med mindre hun har sort bælte i karate e.l. Mange escort-piger har en chauffør ansat, eller stillet til rådighed af escort-bureauet, som også virker som sikkerhedsvagt. En escort-pige er måske den mest udsatte form for prostitution, da den i sagens natur altid foregår på kundens hjemmebane, og et for escort-pigen ukendt territorium. Man ved aldrig hvem og hvad der gemmer sig bag døren, når man ringer på døren.

Sexarbejdernes kunder er en broget flok. Kunderne er lige så forskellige som mennesker er flest. Høj og lav, klog og dum, smuk og grim, socialister og liberalister, mænd og kvinder, unge og gamle. Én gruppe af mennesker er dog en konstant i ligningen. Mennesker som qua fysiske handicap, eller begrænsede sociale evner, ikke kan gennemføre en almindelig scoring på det lokale diskotek, eller på nettets mange dating-sider. Disse mennesker er dybt afhængige af sexarbejdere, og mange hjemmehjælpere/personlige hjælpere bestiller escort-piger til deres klienter, som de ikke mener skal nægtes et sexliv, blot fordi de er syge eller handicappede. For mange af disse mennesker handler det ikke om vild og kinky sex, men om at mærke et andet menneske, om at kæle og berøre et menneske, som ikke er sendt af kommunen, for at made og soignere dem. Måske handler det blot om at føle et fokuseret nærvær i nogle timer, og kunne tale om ting man ikke drøfter med sin hjælper.

Langt de fleste prostituerede gør hvad de gør for pengenes skyld. Nogle på grund af narko-gæld, andre for at spare op til noget, og endnu andre gør det blot for at kunne betale månedens faste regninger. Derfor er det lidt fjollet at hævde, at det er prostitutionen som er det sociale problem. Prostitution er resultatet af andre sociale problemer. Et valg, og en adfærd, som er resultatet af en uønsket situation. De fleste prostituerede er kvinder, og sådan har det mig bekendt altid været, i alle kulturer ud over den danske.

Man skal forstå, at prostitution sjældent er det første valg for en person, som befinder sig i en håbløs social situation. Naturligvis bliver familie, venner og kommunen forsøgt først, men det er jo sjældent en varig løsning. Hvis narko-gælden, eller gælden efter en skilsmisse, et hussalg med underskud, langvarig sygdom med løntab og tab af arbejdsevne til følge o.a. medfører en personlig konkurs, og meget begrænsede handlemuligheder, så er prostitution én mulighed af flere.

Andre muligheder kunne være narkotika-handel, hjemmerøverier, bankrøverier, socialt bedrageri, brugstyveri, simpelt tyveri og hæleri. Alle muligheder som skaber andre ofre end den udøvende selv.

Ved at vælge prostitution, er det svært at tegne kridt-stregen omkring offeret. Ingen tvinges til noget, og ingen lider tab eller skade (med mindre der er tale om vold, voldtægt eller trusler, som er omfattet af paragraffer i straffeloven).

Naturligvis er der brodne kar og dumme svin i sex-branchen. Ganske som der er i IT-branchen, service-branchen og alle andre brancher. Jeg tror også at forbruget af alkohol og euforiserende stoffer er større i sex-branchen, end i så mange andre brancher. Men det er nok ganske naturligt, da jobbet er uhyre krævende, både psykisk, fysisk og mentalt.

Til gengæld er det en myte, at sexarbejderne lever mere udsat og usikkert end vi andre. Statistisk er det mere usikkert at være en ældre medborger i sit eget hjem, end det er at arbejde på et bordel i København. Der anmeldes flere hjemmerøverier end der anmeldes vold og røverier mod danske massageklinikker og bordeller. Om dette hænger sammen med, at rockerne har sikkerhedsaftaler med flere af de førende bordeller, skal jeg lade være usagt. Men alting har jo en pris – også sikkerhed.

Når venstrefløjens hattedamer, anført af Pernille Vigsø Bagge og Mette Frederiksen, nu agiterer for et forbud mod købesex, så skal man ikke ignorere det massive pres de er under, fra førende feminister. Naturligvis er det tankevækkende, at de agiterer for at de – som kvinder – er bedre egnet til at definere hvad kvinder må bruge deres krop til, end kvinderne selv. Men i virkeligheden er der tale om et seksualmoralsk og feministisk korstog, som er vendt mod mænd helt generelt.

De seneste årtier har kvinder kæmpet for ligestilling, og vundet mange sejre. Faktisk har de på flere områder overhalet mændene, når det kommer til uddannelsesniveau og fortrinsret til fælles børn. Bortset fra nogle ganske få roller i forsvaret, er der i dag ikke nogle jobfunktioner kvinder ikke kan bestride. Vi har kvindelige jagerpiloter nu, men de skylder stadig at bevise at de er seje nok til Jægerkorpsets og Frømandskorpsets operationelle patruljer.

Kort sagt er magten imellem de to køn blevet ligeligt fordelt. En skilsmisse medfører i dag ikke nødvendigvis social deroute, image-tab, og en plads på fattiggården for kvinder. Ser man på samfundets ”bund”, er der langt flere mænd end der er kvinder. Lige som i toppen.

Men mænd har alle dage haft flere muligheder for uforpligtende sex, end kvinder har haft. Blandt andet hos prostituerede. Det har alle dage været mere ”naturligt” og socialt acceptabelt, at en mand fik ”styret sine lyster” hos en glædespige, end at en kvinde brød illusionen om den pæne pige, som kun dyrkede sex i ægteskabets trygge rammer, og med slukket lys.

Feministerne og hele ligestillings-bevægelsen har sejret ad helvede til. Men mere vil have mere. Målet er i virkeligheden ikke ligestilling, men kvindemagt. Og sex er for mange kvinder et magtmiddel. Med adgangen til sit køn kan en kvinde styre og kontrollere en mands adfærd og holdninger, al den stund han ikke har alternative muligheder for adgang til sex. Hvis man hælder nok rødvin på en feminist, kan man få hende til at kalde det fissemagt, og det er i virkeligheden hvad det handler om. Mænd skal styres og kontrolleres, i både holdninger og adfærd. Og da mænd oftest er fysisk - og ofte også økonomisk – overlegne, vil en kvindes trusler om vold eller skilsmisse kun kalde på smilet og medfølelsen. Men det vil sjældent dæmpe en mands lyst til sex.

Derfor ses de prostituerede kvinder som skruebrækkere i dette sociale og moralske projekt. De gør nemlig, at målet om seksuel magt bliver uopnåeligt for feministerne og de venstreorienterede moralister. Af samme grund hører man aldrig om de mange mandlige prostituerede, når venstrefløjen fører sit korstog. Hvis mænd er villige til at købe andre mænd til sex, er fissemagt alligevel et uopnåeligt mål.

Af samme årsag hører man ikke om de kvinder, som køber sex hos mænd. Naturligvis er de en minoritet, men årsagen til at feministerne og venstrefløjens moralister ikke nævner dem, er naturligvis, at de afviger så markant fra det billede man ønsker at skabe, af stakkels, forhutlede kvinder, som på byens gadehjørner faldbyder deres uskyld for magtfulde og undertrykkende mænd med kapitalmagt. Disse ækle, liderlige mænd, som hele verden bør vende sig imod, og som bør være målet for adfærdsregulerende lovgivning.

Som et frihedsorienteret, liberalt menneske vil jeg hellere end gerne bidrage til at løse de sociale problemer, som medfører at nogle mennesker haver i situationer, som leder til prostitution. Jeg anerkender at der findes nogle få lykkelige ludere, som ikke er motiveret af sociale problemer alene. Men de er et fåtal. Det er ønsket om penge som driver flertallet af sexarbejdere ud i prostitution.

Men jeg vil aldrig anerkende kriminalisering af prostitution – hverken de prostituerede eller deres kunder -, da dette på ingen måde løser det oprindelige problem. Forsøget med kriminalisering er lavet før, og laves nu igen i andre lande. Og resultatet er det samme som det altid har været. Prostitutionen forsvinder ikke, og mænds lyst til sex kan ikke reguleres med love. Faktisk lægger man blot endnu en belastning på de prostituerede, da de nu – ud over de bagvedliggende sociale problemer – også skal kæmpe med den udøvende magt, med overvågning og razziaer, og betale højere priser for egnede faciliteter og sikkerhedsforanstaltninger, på grund af den øgede risiko.

Derfor er det i virkeligheden ikke prostitutionen vi skal behandle som problemet, og derfor skal vi naturligvis heller ikke acceptere kriminalisering som en brugbar løsning.

Vi skal sørge for at der findes et tilstrækkeligt system, som kan håndtere de psykiske og fysiske skader nogle prostituerede får qua deres krævende arbejde. Ganske som vi skal sørge for tilstrækkelig hjælp og støtte til læger, sygeplejersker, soldater, politibetjente, socialrådgivere, murere og andre udsatte faggrupper.

Kilde: