Racisme eller elementær logik?

Jeg vil gerne sende et spørgsmål ud i rummet: Er det nazistisk/fascistisk/racistisk at mene følgende?:Det centrale problem i verden i dag og frem...

Ikke angivet Ikke angivet,

22/04/2016

Jeg vil gerne sende et spørgsmål ud i rummet: Er det nazistisk/fascistisk/racistisk at mene følgende?:

Det centrale problem i verden i dag og fremover er de høje fødselsrater i Afrika - og Mellemøsten, for den sags skyld. For de betyder, at områderne ikke har en kinamands chance for at komme til at brødføde sig selv. Fødselsoverskuddet søger så mod grønnere græsgange, primært i Europa.

Det vil på sigt sende de hidtil velstående stabile europæiske samfund ned på afrikansk niveau, og så er immigranterne lige vidt. De kommer stadigvæk til at leve i Afrika, nu blot i Europa. Plus at vi andre, eller især vore efterkommere, vil få smadret de gode samfund, vore forfædre har bygget op ved hårdt arbejde gennem generationer. Altså en ren lose-lose situation.

Derfor er den bedste ulandsbistand, vi kan give til Afrika, p-piller og kondomer samt omfattende oplysningskampagner (kald det for min skyld gerne propaganda) om, at disse tingester ikke er djævelens værk, men nøglen til en bedre fremtid.

Og den største tjeneste, vi kan gøre potentielle migranter (og os selv, naturligvis - haps, to fluer med ét smæk), er at lukke vore grænser, så der stadigvæk vil eksistere regioner i verden, som har overskud og vilje til at yde udviklingsbistand - hjælp til selvhjælp - til bl.a Afrika.

Er disse betragtninger nazistiske/fascistiske/racistiske eller udtryk for elementær logik?

Når jeg overhovedet stiller spørgsmålet, er det fordi, jeg tror, nej, jeg ved, at visse segmenter inden for politik, kultur, gejstlighed, venligfallitbo (undskyld, dén var polemisk) osv. pr. automatik vil skrige "nazisme/fascisme/racisme". Til dem vil jeg sige: Kom dog med (mod)argumenter i stedet. Pil mine ræsonnementer fra hinanden. Ordet er frit.

Og så er jeg i øvrigt til fødselsdagsfest hele eftermiddagen, så eventuelle svar fra mig må vente til i aften.

Kilde: