Jeg tjener 34.000 før skat hver måned som selvstændig, jeg arbejder mange timer, måske op til 60 timer om ugen fordi en del af mit arbejde er i udlandet og jeg er dermed "udsat" for flere tidszoner.
Min kone er i SELVBETALT uddannelse, og får INGEN offentlig støtte.
Dette er naturligvis selvvalgt og vi har indrettet vores liv efter dette, så det er ikke sympati jeg er efter.
Men hele denne facebook og Ekstrablad "shitstorm" af forargelse over kontanthjælps-par der forarges over kun at få 29.000 om måneden for ikke at løfte en finger, preller totalt af på mig.
Ekstrabladet er gode til at finde "ofre" med lange lister af undskyldninger omkring hvorfor de ikke kan arbejde, for det meste er undskyldningerne begrundet i sygdomme der er vanskelige at definere, det vil sige ofrene er mennesker der ikke kan eller vil arbejde.
Pludselig er børn statens problem, og staten er urimelig i at forlange man enten finder et arbejde, eller ikke finder et arbejde for 29.000 om måneden.
Det er så nedværdigende at man som almindelig lønmodtager med marginal højere løn, at opleve denne klagesang fra mennesker der ingen intention har om at arbejde og føler det er ok at hæve løn fra andre.
Hvis man skal kaste det ultimative røde argument om fællesskab ind i debatten, er det sgu da topmålet af USOLIDARITET at ramme de FÅ TRÆNGENDE ved at udnytte systemet.
Få da for fanden et arbejde så vi kan hjælpe de værdigt trængende, det er grotesk at opleve klagesangen fra de magelige.
