Visionen for Kommunalreformen fra 2007 var klar: ”(…) et nyt Danmark, hvor en stærk og fremtidssikret offentlig sektor løser opgaverne med høj kvalitet og så tæt på borgerne som muligt.” Det var daværende Indenrigs- og sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussens, ord, da 271 kommuner blev til 98 og 14 amter blev til fem nye regioner.
En ny analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet tyder imidlertid på, at ambitionen om en offentlig sektor, der mere end nogensinde er indrettet efter borgernes behov må vige til fordel for en indfrielse af et stadig mere magtfuldt djøfokrati.
Analysen viser, at andelen af akademikere med administrative opgaver i perioden 2007-2016 er fordoblet og lønudgifterne til samme personalegruppe dermed er steget fra cirka 3,2 milliarder kroner til 4,6 milliarder.
Alt imens rekrutteringen af ”kolde hænder” i perioden er stormet derudad med en samlet stigning på 27 procent, er stigningen i antallet af læger og sygeplejersker blot steget med knap det halve; 15 procent, mens der har været en decideret nedgang i antallet af social- og sundhedsmedarbejdere på cirka 30 procent.
Resultaterne huer ikke Økonomi- og Indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll:
”Vi skal have en effektiv offentlig sektor med fokus på kerneopgaven, nemlig at hjælpe borgerne. Det er bemærkelsesværdigt, at regionerne siden strukturreformen har ansat flere til at løse administrative opgaver og i dag bruger en relativt større del af deres ressourcer på administration.”
