De sociale medier er i regnbuefarver. USA’s højesteret har givet borgere retten til at gifte sig med hvem, de ønsker, uanset køn. Men det handler ikke om frihed. Det, der fejres med regnbuefarver er egentlig bare, at USA’s regering på ny bestemmer, hvad ægteskabet er. Hurra for det.
Da jeg åbnede min computer d. 26. Juni undrede det mig, at adskillige profilbilleder havde fået regnbuefarver. Efter en tids spekulation over, hvad der mon nu var sket af forfærdeligheder mod homoseksuelle et sted i verden, som kunne have affødt denne reaktion på de sociale medier, fandt jeg ud af, at der var sket noget i USA: I alle stater kan borgere nu gifte sig med hvem, de vil, uanset køn. Denne afgørelse var den 26. Juni blevet truffet af højesteretten i USA. Regnbuefarverne på Facebook var tilsyneladende en tilkendegivelse af, at USA’s højesteret nu har ændret bestemmelsen af, hvad ægteskab er. Det undrer mig dog, at det, som folk verden over nu hylder, er en tilstand, hvor alle i udgangspunktet åbenbart ikke har retten til at gifte sig med den, man vil, hvorefter det er regeringens opgave at løse dette problem gennem lovgivning. Homoseksuelles ret til at gifte sig med hvem de vil, er givet fordi man i USA, af mange årsager nu er nået til et punkt i historien, hvor individets ret til at blive gift men én af samme køn, er tilstrækkelig bredt anerkendt og politisk korrekt.
Inden alle regnbueprofilerne løber afsted med godheds- og mangfoldighedsmonopolet, er det vigtigt at få slået fast, at friheden til at alle nu må blive gift med den, de ønsker, er begrænset og repræsenterer en skrøbelig mangfoldighedsforståelse. I et rigtigt frit samfund (som de i USA nok ville kalde libertariansk) ville de negative frihedsrettigheder sikre, at alle kan blive gift med alle, så længe man ikke forhindrer andre mennesker i leve deres liv som de ønsker det. I det frie og liberale samfund findes der i udgangspunktet ikke grupper som heteroseksuelle og homoseksuelle. Her er alle individer med samme rettigheder. Det er princippet! Disse rettigheder tilfalder alle individer og er ikke kun gældende først, når de er vedtaget med 5 mod 4 højesteretsdommeres stemmer. Nu fejres det verden over, at homoseksuelle har fået rettigheder i alle USA’s 50 stater, men samtidigt anerkender vi et system, hvor man først kan blive gift med den, man ønsker, når loven giver os lov til det. Ud fra et liberalistisk synspunkt, mener jeg, at USA i stedet for at arbejde med disse enkelte såkaldte ”fremskridt”, bør arbejde for et ambitiøst ”tilbageskridt”: Der skal tages et stort skridt tilbage til et udgangspunkt, hvor samtlige samfundsmæssige anliggender ikke er områder, som den føderale stat og højesteretten skal have kontrol over. Heri ligger den reelle mangfoldighed. Ikke mangfoldighed fordi det føles godt eller er politisk korrekt. Mangfoldighed fordi vi alle er individer, der har ret til at leve vores liv som vi ønsker, så længe vi ikke tvinger andre til at leve på samme måde.
Obama udtalte den 26. Juni at ”kærlighed er kærlighed” og at ”uanset hvordan og hvem man elsker, så er USA stedet, hvor man kan skrive sin egen skæbne.” Men hvis kærlighed er kærlighed uanset hvad, hvorfor kan 3, 4 eller 5 mennesker så ikke også gifte sig i samtlige 50 stater? Her viser det sig virkelig, at den frihed, som alle hylder med deres regnbuefarver, i virkeligheden er en hyldest til manglen på frihed: For dem, der var imod vedtagelsen, mener at ægteskab skal være mand og kvinde, og dem der var for, mener at ægteskabet skal være noget andet. I princippet er der ingen forskel på de to sider i debatten. Men den ene side vandt og højesteretten bestemmer nu (ud fra politisk korrekthed) at borgere i alle stater kan gifte sig med hvem som helst, uanset køn. Det er en ny form for inklusion, en ny form for eksklusion. Der er ingen reel frihed, hvor man må gøre som man vil, elske hvem man vil og på den måde man vil, etc., så længe man ikke skader andre. Den frihed, der nu hyldes, er en formel frihed, givet af et snævert flertal blandt højesteretsdommere, der nu finder, at vielse af individer af samme køn er blevet acceptabelt.
Jeg må sige det som det er: Regnbuefarverne er sgu lidt uambitiøse, folkens. Hvor er frihedens princip? Hvornår er vi eksempelvis klar til at acceptere at flere end blot to mennesker kan blive gift? Om 10 år, måske, når vi har vænnet os til tanken? Jeg er selvfølgelig også for homoseksuelle ægteskaber, men ikke fordi netop homoseksuelle skal have den ret! Jeg er bare for alle slags ægteskaber, så længe der er tale om frivilligt indgåede kontrakter. Fordi alle mennesker er individer med samme rettigheder. Det er ikke nødvendigvis godt, at regeringen i USA med højesteretten i ryggen bestemmer, at ægteskabet nu også kan inkludere to mennesker af samme køn – det er tværtimod godt, hvis de OVERHOVEDET IKKE bestemmer det!
Mads Hennelund Kjærgård
Cand.merc.(fil.), Copenhagen Business School
