I går kom så den længe ventede rapport fra regeringens rejsehold, og i den var der ti konkrete forslag til, hvorledes den danske folkeskole skal blive blandt verdens bedste. Det er dog ikke alle forslag, der er lige gode, selvom essensen af det samlede udspil synes at være solidt. Jeg vil derfor i dette indlæg gennemgå de ti punkter i forhold til mine personlige holdninger til en folkeskolepolitik
1. Lærernes kompetencer skal styrkes
Folkeskolelærerens job er et af de vigtigste i forhold til samfundets sammenhængskraft. Derfor er det selvfølgelig logik for perlehøns, at vi altid skal have de bedst uddannede lærere. Dette betyder så også, at der skal et stort fokus på folkeskolelæreruddannelsen, som efter vores overbevisning lider i øjeblikket. Med nedlægningen af seminarerne og en centralisering i uddannelsesinstitutioner, har folkeskolelæreruddannelsen været under pres, hvilket har været tydeligt for enhver.
Der er færre ressourcer til at opnå samme målsætninger, hvilket ganske klart indikerer, at der i øjeblikket spares på uddannelsen. Det er derfor opløftende, at rejseholdet også foreslår en opgradering af uddannelsen. Et forslag er, at der fremover fokuseres på, at den studerende i højere grad kommer til at koncentrere sig om pædagogik, idet man på sigt vil have adgangskrav på uddannelsen. Dette skulle gerne sikre, at der skal være mindre undervisning i faglighederne og større fokus på de pædagogiske udfordringer. Dette kunne i samme ombæring også inkludere en indførelse i faget "medborgerskab", som foreslået af Institut for Menneskerettigheder.
Kompetenceudviklingen er ikke kun på uddannelsen til folkeskolelærer, det er i høj grad også efteruddannelse. Der er hele tiden ny forskning inden for pædagogik, som vores folkeskolelærere skal involveres i. Der er fagspecifik nytænkning, som folkeskolelæreren skal uddannes i og så videre. At være folkeskolelærer betyder, at man er på skolebænken hele livet, både foran og bagved katederet. Hvis den enkelte underviser holder op med at uddanne sig, så går undervisningen og folkeskolen i stå.
2. Hæv kompetencen hos skolelederen
Ingen folkeskole er bedre end den skoleleder, der sidder på inspektørkontoret. Derfor skal vi i højere grad kigge på lederens administrative og ledelsesmæssige kompetencer, før vi kigger på de pædagogiske. Man kunne forestille sig, at der kommer både en administrativ og en pædagogisk leder, hvilket i højere grad indikerer, at vi skal ansætte administrative ledere udenfor skolesfæren. Det er efter min overbevisning ikke partout den bedste løsning at ansætte en uddannet folkeskolelærer til at lede en skole. Det er altså helt andre fagligheder, der er i spil.
Det mindste, man kan gøre, er, at fokusere på efteruddannelse, men man skal i højere grad være villig til at ansætte uddannede ledere, der bevisligt har skabt ledelsesmæssige resultater. Jeg taler af erfaring, når jeg konkluderer, at undervisere i særdeleshed har brug for synlig og stærk ledelse, som kan indøve respekt om sin person og de beslutninger, der træffes. Dette kan være svært, hvis skolelederen er en gammel kollega. Derfor er jeg ikke udpræget enig med rejseholdets konklusion om, at der i vid udstrækning skal rekrutteres fra egne rækker, selvom der skal tages både didaktiske og pædagogiske strategiske beslutninger. I min optik kan dette sagtens foregå i et samspil mellem en stærk faglig administrations- og ledelsesmæssigt uddannet leder og så et pægagogisk og didaktisk stærkt lærerteam.
3. Styrket forskning i skoleudvikling
Forståelsen for, hvorledes børn lærer er af afgørende betydning. Forskning er grundstenen i forståelsen af sammenhænge, hvilket betyder, at styrkelsen af dette forskningsområde er helt i overensstemmelse med mine holdninger. Det er derfor også en lettelse at se, at rejseholdets forslag er, at denne øgede forskning på sigt skal lægges ud til folkeskolelærerens uddannelsesinstitution.
At få Ph.D.-uddannelsen til at hænge sammen med en forskningsbaseret folkeskolelæreruddannelse er efter vores overbevisning en god løsning, som vil sikre en bedre uddannelse igennem en styrket faglig underviserskare. Det vil også sikre, at uddannelsen til folkeskolelærer vinder noget anseelse, som kan være med til at tiltrække gode og solidt fagligt forankrede studerende.
4. Tydelige mål for hvad eleven skal lære
Dette er lidt af et tve-ægget sværd. Tydelige målsætninger er gode, men ofte betyder det, at målsætningen forankres i en klart defineret faglighed, som kan læne sig op af tests i massevis for at sikre, at målsætningerne opfyldes. Det er ikke kun folkeskolens opgave at sikre fagligheder i dansk, matematik og fysik. Det handler også om forståelse for det samfund, man indgår i, hvilket kan være svært at nedfælde i tydelige mål.
Der hvor jeg til gengæld ser en force er, at der kan tages en nødvendig diskussion af, hvad der forventes af folkeskolen i forhold til fagligheder kontra forståelse. Hvis vi vil hen imod et stringent multiple-choice univers, så kan vi selvfølgelig gå den vej, men jeg ser stadig folkeskolen som værende uddannende i selvstændighed og forståelse, hvorfor klare målsætninger, der leder hen imod en form for PISA-test af vores børn ikke findes interessant. Hvis de tydelige målsætninger i stedet kunne pege i en retning, hvor vi fokuserer på samfundslære, samarbejde, kommunikation og selvstændighed, så er jeg helt enig med rejseholdet.
5. Stærkere fokus på skolens resultater
Igen står vi med et lidt problematisk område. Hvad er det vi vil opnå med at offentliggøre dette og hint? Oplysning? Resultatløn?
Jeg har ikke noget imod, at der indsamles statistik, men vi bliver nødsaget til at have en debat om, hvad det er, vi vil med disse tal, og hvordan vi kan benytte dem til at forbedre vores resultater. I min optik vil ressourcestærke forældre søge mod stærke skoler - dette har vi jo set senest ved Mette Frederiksens fravalg af sin lokale folkeskole - hvilket vil sætte gang i en spiral, der ikke er sund for folkeskolen. For mig er det fint, hvis man kan se nogle nøgletal for skolen, men vi skal ikke åbne op for alt og alle uden at have taget en grundig diskussion om, hvad det vil medføre.
At disse resultater også skal være en del af skolelederens løn finder jeg absolut forkasteligt, idet det gentagne gange er bevist, at merløn IKKE skaber bedre resultater, når vi snakker om komplekse beslutningsrækker og systemer. Brug tallene til at skabe overblik for undervisningsministeriet og for forskningen og lad dem bruge tallene til at skabe udvikling i de områder, der er interessante.
6. Langt færre elever skal i specielle tilbud
Der skal lægges vægt på læringsstile uddannelse af folkeskolelæreren og forældrenes medansvar, således færre elever havner i specielle tilbud. Rejseholdet forslår en bedre integrering af det specialpædagogiske hold i folkeskolen, således færre børn skal forlade deres klasse. Jeg kan slet ikke forene tanker om folkeskolen med specialklasser. Vi skal være bedre til at finde ud af, hvorledes vores børn lærer, og udnytte dette proaktivt. Der er også derfor, at jeg generelt synes, at Rejseholdets ti punkter samlet set er gode, idet de fokuserer på sammenhængen mellem didaktik og resultater.
For at denne målsætning skal lykkedes, så skal forældrene også inddrages i processen. Hvis forældrene helt fralægger sig ethvert ansvar i forhold til sit barns læring, så kan skolens tilbud være nok så gode, men stadig ikke levere resultater. Vi ser derfor positivt på tiltag som f.eks. familieskoler.
Det skal også siges, at kroner og ører i denne ombæring udelukkende er en afledt effekt af at nedbringe antallet af specieltilbud. For mig er folkeskolen og børnenes læring af allerstørste betydning, og netop på disse fronter vil vi nødigt spare. Det skal derfor være de bedst mulige tilbud, ikke de billigst mulige.
7. Elever i vanskeligheder skal have effektiv støtte
Dette punkt er vigtigt i forhold til alle de andre punkter, idet man som elev i folkeskolen bærer rundt på en masse bagage, som i sidste ende kan være med til at forringe din læring. Det vil aldrig være folkeskolens opgave at opdrage eller moralisere, men hvis en elev er i vanskeligheder, så skal skolen være med til at sikre, at den pågældende elev får hjælp.
Dermed ikke sagt, at folkeskolelæreren skal være samfundets forlængede arm og vagthund. Derfor er det også befriende, at rejseholdet foreslår et ressourcecenter på skolerne, som netop skal tage sig af de opgaver, som lærerne i vid udstrækning skal tage sig af i dag. Igen er integrationen mellem skole og hjem af afgørende betydning, idet forældrene som oftest spiller en stor rolle i udsatte elevers situation. Rejseholdet erkender også, at skole-hjem samarbejdet skal forstærkes, hvilket bl.a. kan ske igennem markante begivenheder, der skal vise, at også forældrene har respekt overfor skolesystemet, således denne holdning kan viderebringes til børnene.
8. Skoler og kommuner skal have større frihed til at drive skoler
Bullseye. Didaktiske og pædagogiske overvejelser. Timeantal. Faglige fokusområder. Økonomisk fokusering. Alle disse forhold skal styres i kommunen og på skolen. Hvis skolen ikke selv kan styre det, så må der ansættes nye skoleledere. For at vi kan sikre en levende og rummelig folkeskole, så skal folkeskolerne være forskellige. Dagens folkeskole taber mange, især drenge, som ikke er gearet til et skoleforløb, som det vi ser i dag. Vi skal have folkeskoler med anderledes didaktiske tilgange, vi skal have folkeskoler, der i de ældste klassetrin fokuserer på faglighed, f.eks. byggeri, naturvidenskab, musik, sport eller andet, således ALLE gennemfører niende klassetrin.
Rejseholdets forslag åbner op for disse muligheder og foreslår at droppe rigide regler, der forhindrer en god skoleledelse i at udføre sit job på en ordentlig måde.
9. Flere valg og mere IT
Det hænger egentlig sammen med det jeg skrev under punkt 8. Nemlig at de større klassetrin får mulighed for at vælge fagligheder. Selvfølgelig skal det undervisningsmateriale, der benyttes i skolen være tidssvarende, og meget gerne inkludere IT.
Det er også rejseholdets konklusion, at undervisningsministeriet bør identificere, facilitere, opdatere og eventuelt også udvikle it-baserede materialer til undervisning i alle folkeskolens fag, der kan erstatte gamle fagbøger. Det kræver dog også en kraftig efteruddannelse af de folkeskolelærere, der igennem en årrække har gennemført fornuftige forløb uden IT, idet de ikke selv har haft den fornødne viden omkring indførelsen af IT i undervisningen.
10. Styrket faglighed gennem større skoler
Vi skal selvfølgelig slutte af med et punkt, hvor diskussionen sagtens kan ryge af sporet. Hvis man lige har sagt, at kommunerne og skolerne selv skal have indflydelse på, hvorledes skolerne skal struktureres, så må man også holde en dør åben for, at nogle små skoler faktisk kan gennemføre meget specialiserede forløb, som måske giver mening i lige præcis DEN kommune på DEN skole. Nedlægningen af små skoler skal ikke være et mål i sig selv. Det skal udelukkende være fordi, der er en didaktisk, pædagogisk fordel i nedlæggelsen.
Jeg kan sagtens forestille mig, at man i stedet havde et underviserhold, der var tilknyttet flere små skoler, således man havde mulighederne for at skaffe sig de rigtige lærerkompetencer på de små skoler. En skole har også betydning for sammenhængen i et lokalsamfund, som i sidste ende kan have betydning for, om en kommune ønsker at bibeholde en folkeskole i en landsby. Det skal under alle omstændigheder være kommunens egen beslutningskompetence, så længe den enkelte folkeskole lever op til de samme krav som andre folkeskoler i kommunen.
Samlet vurdering
Den samlede vurdering af rejseholdets punkter er positivt. Der er nogle områder, hvor jeg mener,der kan strammes op, ligesom der er enkelte punkter, som jeg ikke støtter. Helheden er dog som udgangspunkt i min ånd, idet fokus ligger på sammenhængen mellem uddannelse af folkeskolelæreren, understøttelse af elevernes læringsstile, større skole-hjem-samarbejde og en større frihed til skolerne, så de kan sammensætte forløb, som passer til deres børn.
Som underviser er jeg vant til at give karakterer, og rejseholdet får et solidt 10-tal. Flot arbejde.
