Vi har i dag skabt endnu en rodløs generation af danske unge uden forståelse for, hvad der er dansk kultur, hvad vores fælleshistorie er, hvad det vil sige at være dansk og hvad det vil sige at indgå i et kulturelt fælleskab.
Kulturkanonen, var den store kulturelle slagmark, hvor både højre og venstrefløjen fik mulighed for at definere danskheden og styrke det danske folks dannelse gennem de famøse og berygtede 7 kulturudvalg. Disse 7 udvalg blev nedsat af den forrige regering med Brian Mikkelsen i spidsen, med det formål, at komme med deres bud på de mest uomgængelige værker, i alt 108 styks ud fra otte forskellige kategorier: arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, litteratur, musik (hhv. partiturmusik og populærmusik), scenekunst samt børnekultur; den sidste kategori kom til under arbejdet med at vælge værker til de øvrige.
Men adskillige lærere på forskellige uddannelsesinstitutioner fandt sammen med venstrefløjen ikke kulturkanonen interessant nok, og flere lærere valgte ikke at håndhæve og undervise i den. Alt imens blev det blinde øje vendt til. Når nogen konsekvent og med fuldt overlæg vælger, at overtræde de retningslinjer, der var udstukket og sætter sine egne politiske eller kulturelle anskuelser/præferencer over de nationale fælles interesser, anholder og fastholder man en hel generation i rodløshed og tilfældighed. Man giver ikke ungdommen den oplagte mulighed for at indtræde i et kulturelt fællesskab der er til gavn for sammenhængskræften i Danmark.
Kulturen skal ikke overlades til tilfældigheder, for vi unge har behov for den fælles ballast. Vi unge har behov for oplysninger om de mest vedvarende kulturelle værker. De værker der har vist sig levedygtige af både den brede og finkulturelle del af den danske befolkning. Vi har behov for en fælles historie. Vi har behov for at forstå, hvem vi er men også for at kunne forstå, hvor vi bevæger os hen. Vi har behov for at få genindført kulturkanonen på ny. Det bør være en af den kommende borgerlige regerings største mærkesager, at sætte en ordentlig kulturpolitik på dagsorden, for hvis ikke vi har kulturen, hvad har vi så?
