Århus Kommune gør det igen. Og igen. Og igen ....

Det er nu kommet for en dag, at det prestigefyldte byggeri til Århus Kommunes Hovedbibliotek ikke er fuldt finansieret

Ikke angivet Ikke angivet,

03/03/2013

Det er nu kommet for en dag, at det prestigefyldte byggeri til Århus Kommunes Hovedbibliotek ikke er fuldt finansieret. Der mangler en bagatel af ca. 400 mio kr, som man nu (desperat) søger inddrevet ved at tage lejere ind, selv om det ikke er lovligt for kommunen at opføre erhvervsejendomme til udlejning. *)

Det er netop kommet for en dag, at den højt profilerede udstilling af umærkelige og mærkelige skulpturer langs stranden - Sculptures by the Sea - mangler en slat på 4 mio kroner til det arrangement, der skal løbe af stablen indenfor de næste 4-5 måneder.

Det er tidligere kommet for en dag, at Århus' Kulturår 2017 ikke er fuldt finansieret - man regner med en total omkostning på ca. ½ milliard kroner, hvoraf i hvert fald de 200 mio endnu ikke er finansieret; for dér regner Århus Kommune nemlig med et statstilskud på det beløb.

Det er tidligere kommet for en dag, at Århus Kommune ikke har finansieringen på plads til den planlagte havnetunnel for tung trafik. Der havde Århus Kommune vist regnet med et tilskud fra Fredens Projekt - Forenede Europæiske Stater - på var det 800 mio kr?

Må man stille et spørgsmål: hvad laver de højtuddannede regnedrenge og -piger i Århus Kommune egentlig?

-----

* ) Iflg artikel i dagens Aarhuus Stiftstidende (papiravis - abonnement til netavis haves ikke. Selv med kr 49 mdl er det for dyrt).

Kilde: