Rusland truer Sverige med militær reaktion: Det er ikke personligt, det er ren business

Rusland kommer til at reagere, hvis Sverige går med i NATO, verdens største militærsamarbejde

Pal Ikke angivet,

30/04/2016

Rusland kommer til at reagere, hvis Sverige går med i NATO, verdens største militærsamarbejde. Da han bliver spurgt om, hvilken reaktion der kan blive tale om, siger han, at det er op til Ruslands militær og forsvars­ministerium at afgøre. Så kontant og intimiderende er beskeden fra Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i et eksklusivt interview i den svenske avis Dagens Nyheter.

»Det er hver lands ret at beslutte formerne for sin sikkerhed, men man må forstå, at hvis militær infrastruktur nærmer sig Ruslands grænser, kommer vi givetvis til at vedtage nødvendige, militærtekniske foranstaltninger. Det er der ikke noget personligt i, det er bare ren business,« siger Lavrov til avisen.