En eftersøgt, bevæbnet massemorder, har kunnet rejse mellem tre EU-lande med offentlige transportmidler, og der er ingen, der aner, hvordan det har kunnet lade sig gøre, selvom der har været offentliggjort fotos af manden. Det er interessant at Europol og Interpol har været helt uden betydning i sammenhængen.
Der er endvidere den listige detalje at han kun har afsonet en mindre del af en fire års fængselsstraf i Italien for grove forbrydelser, og derefter har kunnet rejse uhindret til andre EU-lande, in casu Tyskland. Onde tunger kunne mene at italienerne sikkert har været glade for at være sluppet af med ham.
Nuvel, hvad betyder det? Så vidt jeg kan se, er affæren, hvis man tør kalde den det, et slag i ansigtet på de mest hardcore unionister, der får mere end svært ved at fastholde de åbne døres politik.
Gerningsmanden var jo allerede i EU, og formentlig kommet hertil i ly af den almindelige flygtningestrøm. De halvåbne grænser tillader åbenbart en person at rejse uhindret og bevæbnet rundt i EU-lande og myrde mange uskyldige mennesker. Det er vel sikkert at antage at der indenfor EU's område er flere med samme hang til vold som politisk middel? Mange flere.
Endvidere er det svært at undgå forestillingen om at visse lande hellere end gerne vil eksportere nogle af de uheldige elementer. Ikke til deres oprindelseslande, men til andre EU-lande.
Ud fra disse betragtninger kan jeg ikke se at Schengen kan genoptages i vor tid. Tværtimod bliver ALLE EU-lande nødt til at lukke deres grænser og sikre sig identifikation af alle mennesker, der vil ind eller ud. Ærgerligt nok, men som englænderne siger: There it is.
Med lukkede grænser, er unionen en illusion, og eneste mulighed er en tilbagevenden til EF, et handelssamarbejde uden told. Man kan nemlig ikke forestille sig en union som den eksisterende med grænser og pasvisning mellem medlemslandene.
Forslag til den danske regering: Se realiteterne i øjnene og luk grænserne. Hellere i dag end i morgen. Det er jeres primære opgave at beskytte borgerne. Forstår I ikke det, har staten ingen eksistensberettigelse.
Hvad jeg her har skrevet, er et forsøg på logisk analysere en vanskelig situation. Indlægget kan ikke tages til indtægt for nogen bestemt politisk anskuelse. Men jeg håber at I, der læser dette, vil diskutere tingene uden at hænge nogen navngiven person ud.
Og I må også gerne skrive, hvis I er uenige i mine konklusioner.
