Lige siden jeg kan huske, har jeg skullet høre på politikere, der vil have flere unge til at stemme.
De siger altid det samme: ”Jeg er ligeglad med hvad du stemmer. Bare du stemmer!”
Den første del af udtalelsen tror jeg ikke, at politikerne selv mener.
Den anden del af udtalelsen, er det mig som ikke mener.
For demokrati og demokratisk deltagelse er mere end bare et kryds i en boks med et forhæng hvert fjerde år. Og derfor har ovennævnte politikere og deres kampagner også irriteret mig grænseløst.
Her kan nævnes en kampagne som ”Vote-Man”. En tegneseriehelt, der dyrkede sex med tre kvinder af gangen og red på delfiner, samt tæskede de mennesker, der ikke gad at stemme. Man kan også nævne det fuldstændige pinagtige tiltag om at gøre McDonalds restauranter til valgsteder. Så kunne man lige sætte krydset imens man stod i kø til sit coinoffer, fortalte de belærende politikere.
Begge tiltag var tåkrummende pinlige, og på ingen måde med til at styrke vores demokrati eller den demokratiske deltagelse.
For demokratiets styrke skal ikke gøres op i valgprocenten. Nej, den skal gøres op i debattens væsen og niveau, samt hvor mange mennesker der dagligt tager ansvar for deres samfund. Derfor er det netop afholdte skolevalg en rigtig god ide, og et skridt i den rigtige retning.
Under skoldevalget – som fandt sted i sidste uge - skulle landets elever i 8. og 9. klasser arbejde med en række politiske mærkesager, for til sidst at stemme på det politiske parti, som gik godt i spænd med deres valgte mærkesag.
Jeg var, sammen med mange andre ungdomspolitikere, rundt på landets skoler og debattere på livet løs. Nogle steder var eleverne dovne og virkede helt og aldeles ligeglade med, hvad den politiske forskel på Enhedslisten og Konservative er. Men langt de fleste steder var det en opmuntrende oplevelse.
Størstedelen af eleverne jeg mødte var nemlig interesserede, åbne, velforberedte og lyttede opmærksomt til os ungdomspolitikere. Efter debatterne kom eleverne op og stillede opfølgende spørgsmål. Nogle for at blive klogere, andre for at stille sig kritisk overfor det vi ungdomspolitikere havde sagt.
Jeg blev spurgt om, hvordan jeg ville finansiere en afskaffelse af topskatten. Eller hvordan jeg forestillede mig resocialisering af kriminelle skulle foregå, når jeg samtidig ønskede mig hårdere straffe for personfarlig kriminalitet.
Gode ærlige spørgsmål, der er fuldstændig fair at stille. De unge havde kritisk sans, fordi skolevalget var politik og samfund, der blev vist dem i øjenhøjde. Og derfor interesserede de sig også for politikken og de medfølgende forslag.
75.000 elever stemte i skolevalget. Dermed blev alle disse unge tvunget til at træffe et aktivt demokratisk valg. Dette valg har været mere eller mindre velovervejet fra elev til elev, men uanset hvad, har enhver elev skulle diskutere og finde perspektiverne i nogle politiske emner. Der er ikke blevet talt ned til dem med en løftet pegefinger.
Og det skal der lyde en stor ros for til de der stod bag – bl.a. Dansk Ungdoms Fællesråd, Folketinget, Undervisningsministeriet.
For med skolevalgets indførelse er der faktisk skabt en mulighed for at styrke debatten og den politiske bevidsthed.
Derfor håber jeg også, at man for fremtiden dropper voteman kampagner og McDonalds stemmebokse.
Hvis man vil have unge mennesker til at stemme bare for at gøre det, taler man så meget ned til de unge, at det intet har at gøre med demokratiets styrke at gøre.
Nemlig, at man sætter sig ind i holdninger og de prioriterer som politikerne vil kæmpe for, og sætter sit kryds derefter.
