S-SF: Afgift på at ansætte unge

Af Rasmus Jørgensen, Agenda S og SF vil straffe offentlige arbejdsgivere økonomisk, hvis de vælger at ansætte en yngre eller en midaldrende me...

Ikke angivet Ikke angivet,

09/06/2011

Af Rasmus Jørgensen, Agenda

S og SF vil straffe offentlige arbejdsgivere økonomisk, hvis de vælger at ansætte en yngre eller en midaldrende medarbejder. Til gengæld skal institutionen, skolen eller styrelsen sikres et økonomisk tilskud, hvis de i stedet ansætter ansøgere, der er over 60 år.

Forslaget om at forskelsbehandle på baggrund af alder kommer fra de to partiers økonomiske plan Fair løsning 2020. Det skal, ifølge Torben Hansen, arbejdsmarkedsordfører i Socialdemokratiet, gøre det nemmere at indføre seniorordninger, og så skal det kompensere for, at de ældre kan være dyre at ansætte i det offentlige, fordi de får en høj løn.

”Seniorordninger kan være belastende for institutionernes økonomi, og det kan gøre, at der måske er nogle, der har lyst til at skille sig af med dem over 60 år. Derfor kan tilskuddet bruges til at lave seniorordninger, som skal fastholde medarbejderne. Men forslaget handler også om, at de steder, der har en overenskomst, hvor de ældre er dyrere, skal institutionerne kompenseres for det, så medarbejderne kan blive på arbejdspladsen.”

Kvalifikationer vigtigere end alder

En af de institutionsledere, der bliver berørt af forslaget, såfremt det bliver vedtaget, er Charlotte Juhl Hansen. Hun er leder af Børnehaven Sønderled, der ligger i Kolding.

Hun mener ikke, at forslaget vil bidrage til noget positivt. Når hun ansætter, går hun altid efter kvalifikationerne på ansøgerne. Men det vil måske ændre sig, hvis forslaget bliver gennemført.

”Når det handler om kroner og ører så er det bundlinjen, der tæller, for hverdagen skal hænge sammen. Derfor vil forslaget betyde, at jeg kan komme til at ansætte ældre, fordi det giver flest timer. Og det vil give et skævbillede, fordi jeg ellers altid ansætter efter kvalifikationer,” siger hun.

Derudover tror hun også, at det vil være uheldigt, at seniorerne får en særstatus.

”Som senior vil det ikke være rart at få lov til at blive i arbejdet, fordi institutionen har fået et tilskud. Det er ikke motivationsfremmende. Man skal passe på med at gøre seniorer specielle. Dem, jeg har ansat, er en ekstra kæmperessource for samfundet, og de vil ses på de kvalifikationer og kompetencer, de har, frem for på deres alder.”

KL advarer

Hos KL advarer man imod at indføre en ordning, der gør det attraktivt at ansætte ældre medarbejdere frem for yngre. Frygten går på, at de bedste ansøgere til jobbet vil blive valgt fra.

”Jeg vil gerne advare mod forslaget. For det vil jo betyde, at lederne ikke vil ansætte den bedste, og derfor kan jeg ikke anbefale denne ordning. Jeg forventer, at mine ledere ansætter de rigtige medarbejdere, uanset om det er en ung eller en ældre. Konsekvensen af forslaget kan blive, at lederne kommer til at vælge de forkerte medarbejdere. For hvis det skal have en virkning, så må det jo betyde, at lederne skal ansætte en anden, end den de ansætter i dag,” siger Michael Ziegler, der er formand for Løn- og Personaleudvalget i KL og borgmester i Høje-Taastrup Kommune for de Konservative.

Torben Hansen frygter dog ikke, at arbejdsgiverne vil ansætte ud fra økonomiske hensyn frem for kvalifikationer, også selv om der kommer afgift på de yngre medarbejdere.

”I en ansættelsessituation vil man altid skele til, hvem der er den dygtigste og mest velkvalificerede til stillingen. De offentlige arbejdsgivere er så dygtige, at de vil ansætte den bedste til stillingen uanset køn og alder.”

Efterløn frister seniorer

Ifølge Niels Westergård-Nielsen, tidligere medlem af Lønkommissionen og professor på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, er det kun de første ca. 15 år, at lønningerne stiger kraftigt i den offentlige sektor. Derefter kommer der ikke de store anciennitetsmæssige lønstigninger. Han mener derfor, at det er forkert, at de ældre har højere lønninger, og at det udgør en hindring for at fortsætte med at arbejde i den offentlige sektor.

”Der er ikke belæg for, at der findes en diskrimination mod de ældre til stede. De fleste bliver ikke smidt ud af de offentlige arbejdspladser, men derimod forlader de fleste arbejdspladsen frivilligt for at gå på efterløn. Det opfattes som en attraktiv ordning, og det er måske den største kilde til, at der ikke er flere ældre på arbejdsmarkedet. Så hvorfor ikke tage fat der?” siger Niels Westergård-Nielsen.

Samtidig vil forslaget fra S og SF betyde, at de ældre, der bliver tilbage på arbejdsmarkedet, bliver ekstra attraktive, fordi arbejdspladserne vil modtage et økonomisk tilskud. Og det vil medføre ekstra omkostninger ifølge Niels Westergård-Nielsen.

”Forslaget vil betyde, at der bliver lidt mere rift om de ældre. Det vil betyde, at de ældre vil tilkæmpe sig en højere løn eller en endnu bedre seniorordning, fordi de godt ved, at de er attraktive,” siger han.

Lav arbejdsløshed blandt seniorer

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Peder J. Pedersen mener heller ikke, at det er et problem, at få seniorer i arbejde i dag.

”Spørgsmålet er, hvad basis der er for at gennemføre forslaget. For arbejdsløsheden for de 55-59-årige er ikke højere end for arbejdsmarkedet som helhed. Det er derfor svært at se, at der foregår en aldersdiskrimination for denne gruppe,” siger han.

Arbejdsløshedsstatistikken for 2010 siger da også, at ledigheden for danskere mellem 55 og 59 år stort set lå på samme niveau som for hele arbejdsmarkedet. Den var på 6,1 mod 6,0 procent i gennemsnit. Tallet for 25-29-årige var derimod på hele 8,8 procent.

I Fair løsning 2020 lufter S og SF også ideen om at indføre ordningen på det private arbejdsmarked, men det vil Torben Hansen ikke kommentere yderligere på.

”Vi skal først se, hvordan det virker på det offentlige arbejdsmarked.”

Fair løsning 2020 indeholder også et forslag om at oprette 3.000 seniorjob i kommunerne. Alle ledige over 55 år, som har mistet dagpengeretten, får, ifølge forslaget, ret til et statsligt tilskud på 125.000 kr. årligt og kan herefter søge seniorjob i kommunen.

Denne artikel er leveret i samarbejde med Agenda, nyhedsbrev for Dansk Arbejdsgiverforening.

Kilde: