Så simpelt kan det gøres: En gennemgribende reform af hele skattesystemet

I dag er Danmark blevet et sygt samfund hvor vi ikke bare betaler verdens højeste skatter, men skattesystemet også er så komplicet at ingen kan fin...

Ikke angivet Ikke angivet,

10/10/2012

I dag er Danmark blevet et sygt samfund hvor vi ikke bare betaler verdens højeste skatter, men skattesystemet også er så komplicet at ingen kan finde ud af det. Der er ingen normale mennesker der kan finde ud af om der selvangivelse egentligt er korrekt, der er meget få der ville kunne beregne deres indkomstskat selv hvis de fik en kopi af lovene samt en lommeregner. 

Nu har vanvidet nået nye højder med fedt og sukkerskatter som i visse tilfælde kræver ad-hoc personale bare for at beregne skatten. En person der bruger sin tid på at beregne hvordan vi skal fordele velstanden er en person mindre der producerer velstand og koster dermed hele samfundet velstand.

Da jeg en dag faldt over en oversigt over statens indtægter fra 2007 studsede jeg over hvor meget momsen indbragte. Den svarede i sig selv halvdelen af visse landets totale skatteindtægter.

Det kombineret med et stadigt mere kompliceret skattesystem gav mig denne idé. 

For et par år siden var jeg i Singapore. Landet er gået fra at være en myggesump i 1960erne til at være rigere end Danmark er i dag (målt på købtkraftkorrigeret BNP per indbygger). Der er ikke meget velfærd, men det er bestemt ikke et uland. Der er sikkerhed, der er velfungerende infrastruktur, der er skoler,velfungerende sygehusvæsen, landet har eget militær osv. Jeg kan ikke alle detaljerne om af Singapores "public goods" på fingerspidserne, men det er klart at landet fungerer godt med det nuværende niveau.

Der er dog ikke mange kommunale karmasprederne på cykelstierne, folk der "kun" har 5000 kr til forbrug ved ikke at arbejde, ingen kommunal vækkeservice, osv. Der er hjemløse, men det har vi også i Danmark på trods af verdens højeste kontanthjælp. Der var dog langt færre tiggere end i København. 

Landet er også et af verdens mest konkurrencedygtige lande. I 2011 havde Singpare en BNP vækst på 4.9%, ret imponerende når man sammenligner med Danmarks 1.0% i samme periode. I 2010 klarede Danmark sig bedre med hele 1.3% vækst, i samme år havde Singapore vækst på næsten 15%(!). Over de sidste 5 år er Danmark økonomi vokset bare 0.1% mens Singapores er vokset med 6.4%. (1)(2)

Alle dette taget i betragtning er der noget der tyder på at man godt kan have et offentligt forbrug på 17% af BNP uden at et land hensyner til en post-apokalyptisk anarkistisk udørk. Danmark bruger cirka 58% af BNP på offentligt forbrug. (3)

Reformen

Kort sagt:

En gennemgribende reduktion af det offentlige forbrug til 17% af BNP og en dramatisk simplificering af hele skattesystemet. En af grundtankerne har også været et opgør med den destruktive "mange bække små" tilgang til skatter og afgifter. Så hellere få men markante afgifter - keep it simple.

Med udgangspunkt i 2011 så jeg vores BNP i danske kroner i følge skatteministeriet var 1782.5 mia kr. Hvis det offentlige forbrug skal være 17% af BNP skal der altså indkræves 303 mia kr i skatter.

I stedet for at tænke på det som hvilke skatter der skal afskaffes er  det nemmere at tænke på hvilke skatter der skal beholdes.

Alle skatter undtagen de 10 beskrevet herunder afskaffes. 

Statens udgifter på 303 mia dækkes ved følgende skatter:

Moms (25%)        174 mia

Vægtafgift      10 mia

Registreringsafgift   13 mia

Afgift af Elektricitet 12 mia

Afgift af olieprodukter     9.25 mia

Benzinafgift    7.77 mia

Tobaksafgifter   8.31 mia

Tinglysningsafgifter    5.7 mia

Selskabsskat (25%)                30.2 mia

Ejendomskat    12.8 mia

Total   283 mia

Jeg har valgt at lade reformen været underfinancieret med 20 milliarder. Det er cirka i den samme størrelsesorden som Fair Løsning var underfinancieret med og svarer til blot 1/5 af de årlige underskud på finanserne. Dog vil jeg forsvare mig med at den nuværende plan er udregnet helt uden dynamiske effekter.

Der er dog god grund til at tro at reformen vil have enorme dynamiske effekter. 

Her er en liste af bare nogle af de skatter der ikke længere findes i post-reform Danmark:

Indkomstskat 

Skat på kapitalindkomst

Arbejdsmarkedsbidrag

Aktieavancebeskatning

CO2 afgift

NOX afgift

Skat på alkohol

Fedt og sukkerskatter

Naturgasafgifter

Afgifter af stenkul

Skat af pensionsopsparing

Og 100 andre mindre indbrigende skatter

Derudover skal der ske en generel simplificering af skattesystemet:

Alle momsfritagelser fjernes, alle skal betale moms - ingen undtagelser. (dette provenu ikke medregnet)

Med 0% indkomstskat vil Danmark blive en magent for alverdens kompetente mennesker i mødsætningen til nu hvor talenter er vores primære eksportvare.

Med 0% skat på kapital og 0% aktieavancebeskatning vil Danmark blive et financielt center for hele Europa hvis ikke hele verden. Det er post-reform Danmark og ikke Singapore som stenrige Facebook-stifterere vil flytte deres enorme formuer til. Vores andel af udenlandste investeringer vil eksplodere i modsætning til nu hvor vi faktisk har negative udenlanske investeringer. Med 0% skat på kapital vil det være langt mere attraktivt at opspare og investere kapital hvilket er hvad der rent faktisk skaber økonomisk vækst. 

Med 0% indkomstskat vil der uden tvivl blive købt og forbrugt langt mere i samfundet og momsen vil uden tvivl indbringe langt mere end de 174 mia som er hjørnestenen i beregningen. 

Frigjort fra alverdens papirarbejde og afgiftsberegning vil erhvervslivet og foretagsomheden blomstre i Danmark. De indirekte skatter udover moms der stadig består på f.eks olieprodukter blevet beholdt fordi de fleste af de skatter rammer større industrielle foretagender som bedre kan klare "beregningsbyden" grundet stordriftsfordele. 

Allerbedst vil denne reform være for helt normale lønmodtagere. Men mindre man er selvstændig erhvervsdrivende eller ejer fast ejendom vil selvangivelsen høre fortiden til. For normale mennesker vil skat ikke være noget man behøver at tænke på mere da alle skatter er indirekte. Lønmodtager sort arbejde vil helt ophøre da der ikke er nogen indkomsskat at undgå. 

Antallet af ansatte i SKAT kan reduceres ganske markant da reglerne nu er langt mere simple og størstedelen af landets borgere kun behøver have minimal kontant med SKAT.

Alt i alt vil denne reform føre til en dramatisk stigning i samfundets velstand. Hvis man ser på hvordan de relativt beskedne Svenske reformer har gavnet Sveriges landets økonomi så tænk på hvad der vil ske når Danmark overhaler Sveits indenom.

Reformen er et udkast ment som et debatoplæg og bestemt ikke perfekt. Jeg har taget udgangspunkt i eksisterende skatter for at have nogle tal at arbejde med. En oplagt forbedring til reformen ville være skrotte selskabsbeskatningen helt til fordel for den baltiske model (0% selskabsskat, 25% på udbytter der trækkes ud af selskabet).

Hvis der (meget sandsynligt) kommer så store dynamiske effekter at man kan reducere antallet af skatter fra 10 til 9 eller 8 ville det være oplagt helt at skrotte selskabsskatten hvilket videre ville kunne reducere behovet for ansatte i SKAT. Hvis der envidere er flere penge kunne man sænke momsen. I stedet for en årlig reduktion af købekraft som borgere oplever i disse år ville man pludseligt få en forøgelse. Det ideele ville være at have én beskeden skat til at betale for alt. F.eks 10 eller 20% moms.

Danmarks fremtid handler om valg. Vil man føre en politik der har vist sig at sikre vækst og velstand i lande sammenlignlige med Danmark eller forsætte med at pisse i bukserne for at holde varmen mens bæller danske øl købt i Tyskland?

Kom endeligt med kommentarer og (kontruktiv) kritik.

Kilder

Afgifter - provenuet af moms og afgifter

Nationalregnskabsopgørelse af de samlede skatter og afgifter

Skatter - provenuet af person- og selskabsskatter

Kilde: