Vi er sikkert mange, som på et tidspunkt i vores liv har set en bowlingbane, med dens kegler, kugler og store scoringstavler. Spillet går i al sin enkelthed ud på at sende en tung kugle, på størrelse med en håndbold, ned ad en bane og vælte så mange kegler som muligt. Keglerne står i en trekantet formation, og kunsten er at ramme den forreste kegle sådan, at den vælter den næste række af kegler, som så igen vælter den næste række af kegler. Vælter man dem alle sådan, hedder det en strike.
Jeg kom til at tænke på bowling-spillet da jeg så Anders Samuelsen blive interviewet til nyhederne på DR kl. 21 i dag. Oplægget var – kort fortalt – at Samuelsen skulle forsvare sit påståede massive pjækkeri fra afstemningerne i Folketinget, og møderne i Horsens byråd. Til at understrege alvoren i historien havde DR valgt at interviewe to byrødder fra henholdsvis SF og DF, uden at skele til deres indlysende motiver for at karaktermyrde Samuelsen.
Journalisten, Klaus Bundgård Povlsen, rettede en bekymret mine mod storskærmen bag sig, hvor den smilende Samuelsen tonede frem.
Allerede her fornemmede jeg at der var noget godt i gære. Lyden blev skruet lidt op, og der blev lyttet interesseret. Og jeg blev sandelig ikke skuffet.
Samuelsen sender sin første kugle af sted mod keglen, som han i alt fire gange under interviewet blot kalder Klaus, og angriber selve data-materialet som ligger til grund for indslaget. DR hævner at Samuelsen kun har deltaget i 1 af 3 byrådsmøder, men Samuelsen kan fortælle at han har deltaget i 13 af 17 byrådsmøder. Og de to tal – 1/3 og 13/17 – ligger jo et godt stykke fra hinanden.
Keglen prøver at stå fast, og virker helt børne-fornærmet over at Samuelsen vover at stille spørgsmålstegn ved DR’s tal. ”Vi manipulerer jo ikke med tallene….vi har dem…fra mødereferaterne”, forsvarer keglen sig. Men kuglen har ramt keglen, og keglen vælter pænt i mine øjne. Jeg griber ud efter slikposen, og tænker med smil på læben på Thyra Franks ord om stjernestunder i livet.
Samuelsen er nemlig slet ikke færdig. Han mener nemlig ikke det er tilfældigt at han trækkes ind foran kameraet nu, og han mener tilsyneladende heller ikke det er tilfældigt at det er en medarbejder fra DR som betjener kameraet. Samuelsen forsøger på bedste pædagogiske vis at forklare keglen, at det netop er denne slags journalistik som føder fordommene om DR som de røde lejesvendes legeplads. Og selv om keglen stadig er børnefornærmet, så skynder han at skære igennem, ved at gentage et tidligere stillet spørgsmål, om hvorfor Samuelsen ikke synes han skal sidde på stolen i byrådssalen, når der nu er indkaldt til møde.
Igen udviser Samuelsen sit liberale sindelag, og forklarer den forvirrede kegle, at politiske resultater ikke alene skabes på en stol i en byrådssal. Og da dette helt åbenlyst er nyt for keglen, så uddyber Samuelsen med forklaringen om, at han er gået til valg på at skabe orden i kommunens økonomi, og begrænse kommunens udgifter til lønninger. Og det har han leveret. Desuden har Samuelsen taget initiativ, og udvist forståelse for tingenes indbyrdes sammenhæng, ved at skabe og drive en debat på nationalt plan, som netop handler om økonomi, og hvordan vi prioriterer så der bliver råd til kommunens velfærd til børn, syge og handicappede.
Nu er keglen presset, og lægger sig fladt med standard-kommentaren ”Tak fordi du ville deltage, Anders Samuelsen”.
Og jeg kvitterer ved at råbe STRIIIIIIKE!!
