Sådan redder vi udkants-Danmark

Sådan redder vi udkants-Danmark! 22

Ikke angivet Ikke angivet,

22/07/2015

Sådan redder vi udkants-Danmark!

22. juli. 201510

Tre årtiers offentlige investeringer har virket i København. Lad os være lige så ambitiøse for udkanten.

Af David Trads 

Alle, der bare en gang i mellem bevæger sig ud i udkants-Danmark ved, at den er helt gal:

Butikker lukker, så hovedgaden står spøgelsesagtigt tilbage; arbejdspladser rykker konstant væk; børnefamilier flytter hastigt bort, fordi de har svært ved at se en ordentlig fremtid; og, ja, så trues den lokale skole af lukning... Det er den onde cirkel.

Det, Danmark, som jeg kender – og som jeg selv voksede op i – er under afvikling. Snart er skønne steder som Mors, Vendsyssel, Himmerland, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland, Lolland-Falster, Bornholm og, desværre, masser af andre steder en slags fortidsmuseer.

Det er næsten ikke til at holde ud – for et mangfoldigt Danmark er selvsagt et land, hvor folk lever på alle mulige forskellige måder. Herunder selvsagt ude i de små samfund. En dugfrisk rapport fra Kommunernes Landsforening slår fast, at der ikke er noget at gøre.

Sludder og vrøvl!

Selvfølgelig kan vi vende udviklingen – hvis vi vil. Bare se på den fantastiske udvikling, som København har gennemgået – for i takt med målrettede politiske beslutninger fra 1980erne om at poste milliarder i byen har hovedstaden udviklet sig fra en kedsommelig til en fremragende by.

Den samme beslutning kan Folketinget naturligvis tage i forhold til udkanten. Det kræver modige visioner – som er langt større end de småtterier, som skiftende regeringer hidtil er kommet med. Der skal afsættes et meget stort milliardbeløb.Tænk stort.

Ud fra samtaler, jeg har haft med folk i udkanten – politikere, borgere – har jeg fem konkrete forslag til, hvad vi kan gøre. 

utroligt positivt - David Trads er begyndt at tænke klart

http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/davidtrads/ECE7882763/Sådan-redder-vi-udkants-Danmark/

Kilde: