sex og samtykke

Forslaget fra Socialdemokraterne, de Radikale og SF om, at lovgivningen skal ændres således, at der pr

Thomas Frederiksen,

30/08/2016

Forslaget fra Socialdemokraterne, de Radikale og SF om, at lovgivningen skal ændres således, at der pr. definition er tale om voldtægt hvis ikke der foreligger et eksplicit samtykke parterne imellem er på mange måder problematisk.

Den største problematik er, som mange har peget på, at hvis forslaget gennemføres i sin reneste form så vendes bevisbyrden på hovedet, og dermed brydes der med et af de vigtigste retsprincipper – man er uskyldig indtil det modsatte er bevist! Denne problematik er uomtvistelig, og er beskrevet af flere relevante fagpersoner. Der er dog også andre problematikker ved forslaget.

Signalværdien 

Lisbeth Bech Poulsen (MF, SF) til information.dk (23.8.2016):

” (…) Vi vil også gerne prøve at signalere, specielt til unge, som måske nogle gange har svært ved at vurdere, hvor grænsen går, at de skal sikre sig samtykke, hvis de er i tvivl.”  

 Og det signal vil blive hørt! Heri har forslagsstillerne ganske ret, om end de formentlig ikke har tænkt alle konsekvenserne af dette igennem.

I realiteten betyder Bech Poulsen forsikring, at der ikke i lovgivningen vil blive stillet formelle krav til samtykkeerklæringer, men derfor kan en meget tænkelig konsekvens af signalværdien være, at disse alligevel vil blive fabrikeret.     

Med dette opstår der mindst to affødte problematikker – hvad er det egentlig parterne siger ja til med en samtykkeerklæring? Og hvor længe? 

samtykke-erklæring – et card blanche? 

Nu antages den situation at loven er vedtaget og signalet fra Christiansborg er blevet hørt. Ikke mindst de yngre (og deres forældre) har opfanget det. Selvom det ikke er formaliseret i lovgivningen søger, særligt de unge nu, at dokumentere at der har været samtykke forud for et seksuelt forhold. Det er ikke svært at forestille sig, at disse samtykkeerklæringer er ganske simple. De dokumentere det helt basale og ikke mere end det – ønsket om sex er gensidigt!

Problematikken opstår i de tilfælde hvor der så alligevel efterfølgende opstår uenighed parterne imellem. Der er mindst to store problematikker knyttet hertil. Først og fremmest er spørgsmålet hvad parterne egentlig siger ja til med samtykke om sex? Som det vil være de fleste bekendt er sex et ganske vidt begreb. Samtykkeerklæringen vil formentlig sjældent være udspecificeret i tilstrækkelig grad til, at det kan identificeres hvilken slags sex der er enighed om parterne imellem.  

Dette forklares bedst via en eksemplificering af en fiktiv sag. Dreng og pige mødes til en fest og der opstår et gensidigt ønske om sex. På begges mobiltelefoner indtaler de derfor en fælles samtykkeerklæring om dette. Under selve akten påbegyndes på drengens initiativ en sextype som pigen bestemt ikke bryder sig om, og hun gør højlydt opmærksom på dette, men drengen gennemtvinger det alligevel imod pigens ønske. Efterfølgende indgiver pigen en politianmeldelse og politiet rejser senere en sag mod drengen der anklages for voldtægt. I retten fremlægger drengens forsvarsadvokat lydfilen som bevis for, at der var tale om et gensidigt ønske om sex. Hvad skal dommerne nu gøre? Dømme drengen skyldig på trods af samtykkeerklæringen? Eller frikende drengen på grund af samtykkeerklæringen? Hvis de gør det første er en samtykkeerklæring uden reel (retslig) virkning. Hvis de gør det sidste er en samtykkeerklæring at betragte som et card blanche til drengen - når han har indhentet en samtykkeerklæring kan han gøre hvad han vil. Pigen mister så at sige ejendomsretten over sin egen krop. Sidstnævnte har mildest talt en uheldig signalværdi!

Løbetiden på en samtykkeerklæring?

Den anden problematik omhandler løbetiden på en sådan samtykkeerklæring. Igen kan det eksemplificeres via en fiktiv sag. Pige og dreng mødes til fest. De indtaler en samtykkeerklæring på begges mobiltelefoner og de indleder et seksuelt forhold der slutter samme aften, uden problemer i øvrigt. I en måned ser de ikke hinanden, men mødes så igen til en fest. Her ønsker drengen så at genoptage deres seksuelle forhold, men pigen deler ikke dette ønske. Drengen voldtager hende. Pigen anmelder, og de mødes i retten, hvor drengens forsvarer afspiller lydfilen som bevis for forholdets gensidighed. Nu skal dommerne så principielt tage stilling til løbetiden på en samtykkeerklæring. Har det nu formodningen med sig, at der var tale om frivillighed når nu der tidligere var blevet givet samtykke? Dette skaber nogle ganske uheldige perspektiver, og problematikken bliver kun større hvis tidshorisonten er kortere. Eksempelvis kan man forestille sig en pige der afgiver en samtykkeerklæring tidligt på en festlig aften, for så senere at fortryde dette samtykke. Hvordan er hendes retsstilling hvis drengen kræver ”aftalen overholdt”?     

Grundlæggende kan man sige at disse to problematikker allerede eksistere i dag. Som det er fremkommet fra relevante fagpersoner så er det i voldtægtssager ofte påstand mod påstand. Her kan det ganske givet være svært at bevise, at der eksempelvis er tale om voldtægt når sagens parter er eller har været i et forhold. Det samme gælder formentlig for voldtægter hvor der gennemtvinges en sextype som parterne ikke er enige om. 

Pointen med disse to fiktive eksempler er således ikke at påstå, at bevisbyrden ikke er svær at løfte, eller at voldtægtsofre ikke for ofte ser deres krænker gå fri i dag. Pointen er at disse samtykkeerklæringer kan misbruges som bevis for et frivilligt seksuelt forhold, hvor der i virkeligheden var tale om tvang. 

Signalet om at sex altid, altid, altid skal ske på et gensidigt frivilligt grundlag, og at voldtægt skal straffes kan intet forstandigt menneske være uenig i, men med de bedste intentioner er forslagsstillerne slået ind på en uhensigtsmæssig kurs, og de risikere at forringe voldtægtsofrenes retsstilling yderligere, og derfor er opfordringen til Socialdemokraterne, de Radikale og SF ganske klar – tænk jer om en ekstra gang – I hjælper ikke dem I ønsker at hjælpe – tværtimod! I bryder med et vigtigt retsprincip og I risikere at forringe voldtægtsofrenes retsstilling. 

 

Kilde: