"Jeg udtaler mig aldrig om enkeltsager". Sådan svarede politikere altid for 10-15 år siden, da jeg rendte rundt på Christiansborg som journalist.
Det var frygteligt irriterende for pressen, at politikerne ikke villle sige noget om enkeltsager, som pressen jo allerede dengang fokuserede på - men det var en fantastisk holdning at have for en politiker! Man kan jo netop kun udtale sig om en enkeltsag, hvis man har sat sig ind i alle aspekterne hele vejen rundt, og det har politikere sjældent tid til. Politikerne skal holde sig til de store linier. Man ville dengang gerne udtale sig generelt - alt andet blev betragtet som tom populisme.
I dag er det helt anderledes. Politikerne flokkes om ethvert tændt kamera på Christiansborgs gange, for at komme med de 10 sekunders statement, der kan bruges i dækningen af en enkeltsag. Ofte ryster sagens parter, som kender historien, ganske meget på hovedet af de sagte ord - men ude i stuerne sidder vælgere og ser politikeren blande sig, og "så er vedkommende jo så aktiv i sagerne".
Ned af Bagge
SFeren Pernille Vigsø Bagge har i en del lokale aviser fået trykt et læserbrev, hvor hun udstiller sin uvidenhed og mistolker andres holdninger, for at fremme sin egen. Jeg har personligt altid respekteret Pernille Vigsø Bagge som en værdig modstander, idet hun ikke har kopieret sin formands populistiske tilgang til verden - men nu har den populistiske virus åbenbart smittet hele SFs gruppe på borgen, og det har ramt Pernille hårdt.
I hendes indlæg "Rufferiparagraffen nødvendig" udstiller hun så megen mangel på kendskab til de sager hun taler om, at det er skræmmende. Hun misbruger en aktuel sag, uden helt tydeligt at have læst hverken rettens ord, domme eller retsbøger. Hun har givetvis læst ekstrabladet og et par overskrifter her og der, men det er sjældent nok til at kunne tage politisk stilling til komplicerede paragraffer. Igen og igen fremhæver hun sladderspalternes version af personen Anni Fønsby, hvilket blot giver seriøsiteten i hendes holdninger et skub ned under bæltestedet. Derudover sætter hun både sexarbejderes organisation og branchens kliniklaug i et helt forkert lys, ved at pådutte dem en holdning, som de ikke har.
Pernille Vigsø Bagge kan åbenbart ikke forstå, at nogle kan finde på at dyrke sex for penge.
Jeg har også svært ved at forstå, hvorfor nogle kan være medlem af SF - men kernen er jo netop, at vi alle er forskellige og laver forskellige valg.
Det er de folkevalgtes opgave at skabe rammerne om borgernes frie liv. Og de rammer hedder lovgivning. Loven må være skabt sådan, at alle kan finde ud af hvad der er rigtigt og forkert. Det gælder både de borgere, der skal følge loven og de myndigheder, der skal agere efter den. Og rufferi-paragraffen er umulig at tolke. Det viste Anni Fønsby sagen tydeligt, ligesom andre sager og retspraksis afslører, at lovens ord tolkes både i øst og vest. Det er derfor enhver lovgivers pligt at konkretisere, hvad man mener med paragrafferne. Kliniklauget, som er en sammenslutning af klinikker, der ønsker at drive stederne ordentligt, har haft kontakt til både skat og politi. De har holdt møder siden 2006 og afkrævet svar på, hvordan man kan overholde loven - men selv fra myndighederne er svarene forskellige fra møde til møde. I Anni sagen har klinikker haft besøg af politi og skat gennem 5 år, der ligger godkendte regnskaber gennem alle år - og efter 5 års passiv godkendelse og 5 års skat og moms betalt af virksomheden, slår lynet pludselig ned. Hun og kliniklauget har rådført sig med skat og advokater, for at finde ud af hvad loven siger - men rettens ord viser, at enhver tolkning er rent gætteri. Både for en borger og for myndighederne. Det er ganske enkelt ikke i orden, uanset hvad man mener om erhvervet.
SKAT er ruffer
Rufferi-paragraffen er fra 1866. Der er stort set intet ændret siden dengang i lovens ord, hvilket bevidnes i ordlyden "usædelig". Man må kort sagt ikke tjene på andre menneskers usædelighed. Hvis loven skal læses sådan, og det er hvad den blev læst som i byretten, så må der straks indledes en straffesag mod SKAT som har fået betalt skat og moms alle årene fra denne usædelige branche. Der må indledes omfattende sager mod Ekstra Bladet, Copenhagen this week og andre magasiner, der tjener penge på annoncerne. Og jeg selv har også fået løn for at være rådgiver for Fønsby, og har dermed også tjent penge på den påståede usædelighed fra hendes side. Er jeg og forsvareren så også ruffere? Jeg ved en politianmeldelse er på vej mod SKAT for rufferi, det glæder mig og den bliver spændende at følge.
Pernille Vigsø Bagge mener, at Anni-sagen var grotesk og farceagtig. Det er jeg enig i. Sagen viste hvordan myndighederne er i vildrede og udstiller et land, der ikke kan finde ud af om vi vil ha prostitution eller ej. Som Anni Fønsby sagde i retten: Der må laves klare regler, og vil man slet ikke ha prostitution, så er det jo bare det der skal stå. Det nytter ikke at man gerne vil ha erhvervet i Danmark, giver gode råd om lovlig drift men ikke laver loven klar, fordi ingen tør tage debatten.
Vigsø Bagge mener dog sagen var grotesk, fordi den ikke handlede om substansen, og så begynder hun ellers at forklare hvad substansen burde have været - og her går det galt, da hun tydeligvis ikke har sat sig ind i andet end overskrifterne. Hun postulerer, at sagen viser "hvor rå og beskidt branchen er", hvordan den er "en kæmpemæssig millionforretning ved siden af den øvrige samfundsøkonomi" og hvordan "rockere spiller en central rolle". Man må sige det er en omskrivning af retssagen, der er aldeles uskøn. Sagen handler om en række klinikker, der satte sig sammen i et kliniklaug for at finde hoved og hale i, hvordan man kunne drive klinikker lovligt. Hvor alle var registrerede, hvor alle piger kunne dokumentere at de havde registreret sig som selvstændige og ikke modtog sociale ydelser. Steder, hvor der var ordnede forhold for pigerne. Rockere var IKKE del af sagen, selvom det ville glæde Vigsø Bagge. En klinik i Ringsted blev krævet beskyttelsespenge, og da de ikke ønskede omgang med sådanne metoder, og dermed ikke ville betalte, blev klinikken brændt ned. Sagen afslører dermed netop IKKE rockere som en "central rolle", men nogle bander som et udefrakommende element, der blev afvist i døren med nedbrænding til følge. Vigsø Bagge mener hermed, at hvis folk bliver opsøgt af kriminelle der kræver penge og ikke vil betale, så spiller disse en væsentlig rolle i deres erhverv. Besynderlig dom at fremsætte, da de fleste spillesteder og lign. får samme klamme hånd indenfor. Sagen viste heller ikke en "millionforretinng ved siden af samfundsøkonomien" men derimod en række klinikker, som har haft besøg af skat og politi gennem mange år uden at der er fundet så meget som en eneste ting at påpege. Der er indgivet regnskaber og er betalt moms og skat.
Man må aldrig generalisere et erhverv
Jeg ved godt hvad Vigsø Bagge henviser til. Kernen er blot, at hun blander alting sammen. Der er i den branche nogle, der ønsker at gøre det lovligt. Nogle, der tigger myndighederne om svar på, hvordan man må drive sine klinikker i landet - og så er der de mange steder, som ingen kender til - eller måske vil kendes ved. De står alle i Ekstra Bladet, men der bliver ikke gjort en stor indsats, fordi alle kræfter spredes ud over hele branchen. Der findes mange steder, hvor piger handles fra udlandet (trafficking), hvor de er slaver i klinikkerne og tvunget til at sove og bo der. Der er brodne kar i branchen, som selvfølgelig heller ikke taler med skat eller politi, da de har ret så meget at skjule. Dem bør man da selvfølgelig gå efter. Og når kliniklauget kræver en form for licens, ligesom restauranter og andre erhverv, er det jo netop så politiet måske kunne sætte mandskabet ind på de mange steder, der ikke lever op til de standarder som kliniklauget står for. Standarder, der blot handler om at overholde alle regler - og de regler kæmper de så for at få svar på hvad er. Ligesom indenfor alle andre erhverv findes der mange typer forretningsdrivende. Vi ved jo også godt, at der findes håndværkere som arbejder lidt for meget om søndagen, mens andre ikke gør. Og her ville det klæde Vigsø Bagge at erkende, at man ikke skal slå alle over samme kam i en branche, at nogle faktisk gerne vil overholde reglerne, hvis man kunne finde ud af hvad de er. Ingen af klinikkerne der blev omtalt i retten i Odense havde udenlandske piger, og alle piger der lejede sig ind på disse steder, var selvstændige erhvervsdrivende med eget CVR nummer. Myndige mennesker, der har gjort et valg - ligesom Pernille har valgt at blive politiker.
Endelig påstår Vigsø Bagge, at Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO) ønsker rufferiparagraffen fjernet - altså kæmper for en helt fri branche hvor alle kan gøre hvad de vil. Det er ikke korrekt. De ønsker at lovgivningen bliver klar i spyttet og sikrer erhvervet som ethvert andet erhvev. De ønsker, at der kommer klare regler og holdninger fra politikerne til, hvordan man driver den lovlige prostitution i Danmark. De ønsker selvsagt ikke, at det bliver lovligt at importere kvinder, der under slavelignende forhold leverer alt de tjener til deres ejermand. Det er under lavmålet at skyde organisationen det i skoene, når virkeligheden er et museklik væk, hvor Vigsø Bagge kunne have læst organisationens værdier og mål. (www.s-i-o.dk)
(For redeligheden skyld vil jeg her indsætte, at jeg har skrevet med Vigsø Bagge efter denne artikel blev sat på 180 grader. Hun har deltaget i et program i 25 minutter, hvor det er Vigsø Bagges klare opfattelse, at en fra SIO helt ville afskaffe rufferiparagraffen og dermed få en helt fri branche. Jeg har ikke personligt hørt udsendelsen og ved derfor ikke, om denne opfattelse af det talte ord er korrekt. I denne artikel forholder jeg mig til de værdier og principper organisationen skriver om på hjemmesiden, ligesom jeg har mødt foreningen).
Hvis ikke staten får indført en form for licens, så klinikkerne ved hvad de skal leve op til, så vil vi med sikkerhed få en branche, der lever i hemmelige mugne kældre, i biler på rastepladser og på gaden. Steder hvor pigerne er overladt til en usikker hverdag og hvor myndighederne ikke kender deres adresse. Personligt ønsker jeg et samfund, der er rummeligt - hvor vi hylder dem, der ønsker at gøre tingene åbent og i tråd med gældende lovgivning. Alle andre end Pernille Vigsø Bagge er klar over, at uanset om prostitution så blev gjort ulovligt, så vil det fortsat være der. Verdens ældste erhverv har vi givet plads til i Danmark. Lad os nu få debatten om, hvordan vi ønsker denne plads udfyldt, i stedet for at slå en populistisk næve ned i bordet så snart man er på uskøn vælgerjagt.
Pernille Vigsø Bagge slutter i læserbrevet med at undre sig over - og kritisere - at Dansk Folkeparti vil lytte til sexarbejdernes interesse organisation SIO. Politiker betyder tjener, og enhver folkevalgt skal selvfølgelig lytte til borgerne. De kan så være uenige i det de hører, men lytte bør man da kunne. Ellers er man ikke jobbet værdigt. Og da slet ikke regeringsmagten, som Vigsø Bagges parti kæmper for at få. Hendes læserbrev er endnu et godt eksempel på, at det ikke bør ske.
Lovgivning handler om at give lov.
Det handler om at give lov, men man har selvfølgelig også lov til ikke at ville give lov. Det er jo en holdning, og den debat må man så tage. Personligt kan jeg ikke se, hvorfor myndige mennesker ikke selv skulle kunne bestemme over deres eget liv og krop. Det er uskønt når andre tager myndige mennesker og gør dem til ofre, uden at de selv opfatter dem sådan. Det minder næsten om et religiøst forsøg på at omvende alle andre til at tænke som sig selv.
Jeg tror sex er kommet for at blive, og erkender, at mange mennesker dyrker sex fordi de kan lide det, og ikke nøjes med de par gange i livet, hvor der skal komme børn ud af det. Nogle har så også gjort det til et erhverv, måske fordi de er gode til det. Fred være med det i min verden. Og jo mere fred, jo mindre kan det betale sig at udføre den ulovlige og forskrækkelige handel med fattige kvinder i rent slaveri.
Kernen i diskussionen er ligeså væsentlig omkring prostitution, som hvis det handlede om håndværkere eller tandlæger: Borgerne skal have en lovgivning, der er til at forstå. Loven må præsiceres, så vi ved hvad vi må og ikke må. Som det er idag er det gætteriernes legeplads. Jeg har i forbindelse med mit job omkring sagen haft kontakt med en lang række klinikker i Danmark, haft dialog med kliniklauget og fået opkald fra mange piger, der har sex som levebrød. De har alle fået forskellige svar af politi og skat. De er forvirrede, fordi de kan se, at det Anni er dømt for i byretten, en sag der blev anket på stedet, er præcis den fremgangsmåde de selv er blevet opfordret til at bruge på deres steder.
Uanset hvad en politiker måtte mene om branchen, er det selvfølgelig ikke i orden at lovgivningen er forvirrende og gammeldags! Enhver erhvervsdrivende har krav på at kende deres ret, og hvordan de lovligt skal kunne drive deres virksomhed. Og det gælder uanset om man laver ydelserne lodret eller vandret.
/Jeppe Søe
For redelighedens skyld bringer jeg her Pernille Vigså Bagges indlæg:
Af Pernille Vigsø Bagge, SF:
Rufferiparagraffen nødvendig
Den groteske og farceagtige retssag om bordelmutter Fønsby , kendt som slet og ret » Anni « af alle i det ganske land, kom i forstemmende grad til at handle om alt muligt andet end substansen.
Der var sidehistorier om, at sex-sælgeren hyrede en spindoktor for at klare mediepresset.
Der var historier om rimeligheden i at måtte trække kondomer og glidecreme fra i skat. Og endeløse falbelader om jetset-livet med it-millionæren ( eller er det milliardæren?) Erik og deres nyfødte barn. Gøgl, gossip og galopperende galimatias.
Sagens substantielle alvor er ellers til at tage at føle på: Den demonstrerer på udmærket vis, hvor rå og beskidt prostitutionsbranchen er. Sagen afdækker på skræmmende vis nogle generelle træk ved denne såkaldte branche, hvor kvinder stiller deres krop til rådighed for X antal mænd og i små kuverter betaler for indsatsen til det øverste led i fødekæden. Og hvor organiserede kriminelle -oftest rockere -udgør en central del af miljøet ( der som bekendt dermed også involverer narko, våben, afpresning osv.), og hvor en kæmpemæssig millionforretning lever sit helt eget liv ved siden af den øvrige samfundsøkonomi.
Helt som forventet har Sexarbejdernes interesseorganisation ( SIO) forsøgt at bruge sagen mod Fønsby som en anledning til nok engang at påstå, at en fjernelse af rufferiparagraffen vil gavne de prostituerede og ikke mindst de svage mænd og kvinder i prostitution.
Men at ophæve rufferiparagraffen vil være ensbetydende med at give menneskehandlere og bjergsomme typer som Fønsby endnu bedre betingelser for at leve fedt på andres mere eller mindre frivillige prostitution.
Set i det lys håber jeg, at Fønsby -sagen om ikke andet har kastet lys over, at selv i den » Pretty Woman « -verden, som Fønsby bevæger sig i, er prostitution langtfra et helt almindeligt arbejde, men indebærer i stedet betydelige risici. Når Danmark i 1999 afkriminaliserede prostitution, var det med det formål at lette tilværelsen for de prostituerede, som indtil da blev betragtet som kriminelle. Formålet var ikke at sidestille prostitution med et almindeligt arbejde. Tværtimod. Derfor er det også interessant, at Pia Adelsteen fra DF, der i sin egen selvforståelse ser sig selv som partiet for de udsatte grupper, nu er indstillet på at lytte til SIO's cirka 100 medlemmer, der udelukkende kæmper for deres egne arbejdstagerrettigheder og status. Til stor skade for bl. a. de mange udenlandske kvinder i prostitution, som hver dag må aflevere enorme summer til deres bagmænd, M/ K, efter at have betjent X antal mænd, som er aldeles ligeglad med kvindens situation, handlet eller ej.
Pernille Vigsø Bagge er SF's ligestillingsordfører.
