Skal doping legaliseres?

Nu har politikerne fundet et par nye sager, som kan aflede deres opmærksomhed fra de væsentlige økonomiske problemer, der skal løses; En hundelov, ...

Christian Melgaard,

01/02/2013

Nu har politikerne fundet et par nye sager, som kan aflede deres opmærksomhed fra de væsentlige økonomiske problemer, der skal løses; En hundelov, der tilsiger at en stakkels gammel hund skal aflives, fordi den har forsvaret sig - den skal ændres - en baby, der er efterladt i en sportstaske udløser krav om lovindgreb, etablering af afleveringsordninger og behandling i etisk råd - og så er der ikke mindst dopingområdet som er gået amok efter "kyllingens" bekendelser.

Dopingsagen er nu modnet til det niveau, hvor politikerne begynder at komme med konkrete initiativer; Forargelsen og hykleriet kan få frit løb, og de konservative er sprunget på vognen med håndfaste forslag om at afsætte millionbeløb til bekæmpelse af "problemet" - politi, advokater og detektiver skal aktiveres i en omfattende indsats der kunne få en til at tro at landet er truet.

Doping er farligt for dem der bruger det, og doping giver anledning til kriminalitet, fordi der er penge i at "pushe" de relevante medikamenter, men bortset fra det er det frivilligt for brugerne og det giver anledning til ganske underholdende sportspræstationer og (trods alt) relativt få skader.

En nærliggende sammenligning er narkotikamisbrug; Det er farligt for dem der bruger det, og det skaber kriminalitet i et omfang, der får den doping-relaterede kriminalitet til at ligne en børnefødselsdag - og i tillæg skaber det en opmfattende kriminalitet, er vanedannende så unge mennesker trækkes ind i det og koster vores retssystem og sundhedssystem gigantiske beløb hvert år.

Doping er et relativt lille problem, men det skal nu jagtes med alle midler, og der skal bruges penge i en situation, hvor det er umuligt at finde penge til andre vigtige opgaver. Narkotika problemet bruges der også penge på bevares, men mange politikere og professionelle behandlere har den tilgang, at det problem skal løses ved at lave fixerrum og måske endda ved at legalisere området.

Jeg kan godt forstå, hvis der er mange der ikke kan se logikken iden prioritering.  

Var det måske et alternativ at legalisere brugen af doping? Det forhindrer jo ikke, at f.eks. Tour de France, som jo er et privat foretagende, fortsætter med at kræve, at deltagerne skal være dopingfri hvis de skal deltage i løbet.

Kilde: