Den amerikanske sociolog Seymour Martin Lipset påpegede et sted at de mest stabile lande i verden var kongeriger, han nævnte specifikt Storbritannien, Skandinavien og Holland. Ingen af stederne har der været revolution som i Frankrig, Tyskland og Rusland mv.
Hans forklaring var at de stabile lande havde formået at løse nogle store og dybe samfundsproblemer over forholdsvis lang tid, således at problemerne ikke alle skulle løses på én gang. Hvis alle problemer skal løses på én gang, går der revolution i den, lyder hans teori. Modstanden mod en given løsning i de stabile lande nåede at køle ned inden det næste problem skulle løses. De tre store problemer Lipset nævnte, er:
- Forholdet mellem kirke og stat
- Udbredelsen af den politiske magt
- Fordelingen af produktionen i landet
Jeg er ikke historiker, så jeg vil undlade detaljerne, men det første blev løst i 1600-tallet.
I vore dage er der dukket et nyt skæbnesvangert problem op, som helst ikke skal vente længe på en løsning:
- I hvor høj grad er vi forpligtede til at dele vores lands velstand med resten af verden?
Det er den nuværende og de kommende regeringers forbandede pligt at besvare dette spørgsmål rettidigt og retfærdigt inden et nyt stort samfundsproblem skulle trænge sig på.
Klimaet, robotter og kunstig intelligens kan give rigeligt stof til nye problemer i fremtiden, så se nu at koncentrere jer om det vigtigste.
