En stakkels arbejdsloes tvinges nu til selv yde noget for en praktikplads, og bliver som en ekstra ydmygelse paalagt selv at soerge for bl.a. stroem og inventar i eget hjem.
Jeg føler, at man har umyndiggjort mig/lagt beslag på mit hjem, for jeg har ikke sagt sagt ja til det. Man har ikke engang spurgt mig om fremgangsmåden, herunder om det stemmer overens med mine skånebehov.
Videokurset koster cirka 800 kroner af egen lomme, internetforbindelse er krævet, laptop er krævet, strøm er krævet, inventar er krævet, og software er krævet. Jeg har bedt kommunen om at betale mine udgifter i forbindelse kurset og har oplyst, at jeg er nødt til at bruge flere timer på det, end jeg er sat til – da jeg ellers løber en helbredsmæssig risiko, men jeg får intet svar.
Og dette er kun den umiddelbare menneskelige tragedie vi her stifter bekendtskab med.
Andetsteds i artiklen afsloeres det at staten - for skatteydernes regning - har besluttet, at 100.000 danske rigsdaler ikke kan anvendes til noget bedre formaal end at sende denne ugidelige borger paa et kursus, som kvalificerer hende til 8 ugers praktik.
