Nu viser det sig, at det ikke kun er selve letbanen, der har kostet mange penge for Aarhus' skatteborgere.
Ifølge journalista.dk, som har fået aktindsigt i Claus Rehfeld Moshøjs løn, tjener direktøren for Aarhus Letbane mere end den danske statsminister.
Lønsedler, og de bilag, som mediet har fået udleveret, viser, at den skandaleramte direktør i 2015 tjente 1.832.613 kroner før skat. Det er mere end landets statsminister, som årligt hiver 1.500.000 kroner hjem før skat.