Skat blåstempler hæleri

Så længe det er i fællesskabets interesse er det ok at købe informationer der er fremkommet ved tyveri, det må være konklusionen på Skat officielt ...

Ikke angivet Ikke angivet,

07/09/2016

Så længe det er i fællesskabets interesse er det ok at købe informationer der er fremkommet ved tyveri, det må være konklusionen på Skat officielt køber information fra kriminelle.

Dette er efter alle skandalerne i Skat den ultimative skandale, hvordan er folket stillet retsligt i denne sammenhæng? Kan staten tillade sig at købe ulovligheder for millioner og samtidigt knalde alle andre for mindre og "måske mere lovlige" dispositioner?

Er sort arbejde værre end hæleri? Er større firmaers udnyttelse af skattehuller værre end Skat ulovligt indhenter informationer? Genopretter dette tilliden til Skat?

Skat er nu ifølge Karsten Lauritzen (som jeg havde en oprigtig tro på ville rydde op i Skat) moralens vogter idet det umoralske i evt Panama snyd retfærdiggør Skat handler med ulovligheder.

Efter svinestreger med at frifinde Thorning for skattefusk - og holde afgørelsen hemmelig med formålet udøve justitsmord på Camilla West, betragter jeg købet af ulovligt fremskaffet materiale som en yderligere glidebane i Skat.

Jeg er ikke tilhænger af skattefusk via udenlandske konti, men det er et juridisk og politisk problem. Det svarer til at vi bekæmper terrorisme via terrorismens egne midler, ulovlig tortur og ulovlig krigsførelse. (Hvilket der jo er et ramaskrig imod)

Som lovlydig borger kan jeg ikke længere stole på Skat, vi ved allerede at den berømte Erling Andersen truer og latterliggører skatteborgere, nu kan Skat bruge ulovligheder for at producere beviser, stakkels dem/os der er uskyldige men kommer i SKATs søgelys.

Retsstaten blev allerede truet under den ukompetente Bødsskov, man måtte opfinde hvide løgne og nægte åbenlyse ulovlig ordrer om fjernelse af Tibetanske flag.

Nu har Skat taget det sidste skridt, målet helliger midlet uanset hvad, i moralens navn .................... Uha det er ulækkert.

Så når vi får den næste ejendomsvurdering, når Skat vurderer en skattemæssig gråzone, når Skat laver razzia, når Skat angriber små erhvervsdrivende ...... Kan man så stole på Skat?

Og hvem beskytter os mod evt ulovligheder fra Skat.?

 Jeg forsøger, modsat Skat, ikke at dømme hvad der er moralsk eller umoralsk, min pointe er at hvis staten tillader ulovligheder, endda betaler for dem - hvor er vi så henne.

Update

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE8984675/advokat-anme

Kilde: