Skat og bankerne og ham Hækkerup

Skat har afsløret at “danske virksomheder og velhavende privatpersoner har sendt over 1000 mia

ulla baasch andersen,

18/09/2010

Skat har afsløret at “danske virksomheder og velhavende privatpersoner har sendt over 1000 mia. kr. frem og tilbage mellem Danmark og 55 skattely-lande”. Det er der ganske vist i sig selv ikke noget ulovligt i, men skattedetektiverne synes nu stadig det er mistænksomt. Af de 1000 mia. kr. er måske så lidt som 0,01% ulovlige penge. Men de rigesvin skal ned med nakken, synes tankegangen at være hos Skat – de har jo også “en effektiv offentlig sektor” at finansiere. Så Skat skal nu checke fem millioner pengeoverførsler, lidt ligesom de siden 2004 har snaget i dine kreditkorttransaktioner. For du er sikkert ude på noget.