Skattejurist om Thornings skattesag: Derfor er det skattetaktisk 'smart' at være bøsse

Hvis det er korrekt, at Frode Holm i 2010, som det fremgår af et referat hos Skat, har oplyst at Stephen Kinnock var biseksuel/homoseksuel, så kan ...

Ikke angivet Ikke angivet,

25/08/2012

Hvis det er korrekt, at Frode Holm i 2010, som det fremgår af et referat hos Skat, har oplyst at Stephen Kinnock var biseksuel/homoseksuel, så kan det have stor betydning for den måde Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock lever sammen på.

- Hvis der skal træffes en beslutning om, hvilket land du er skattepligtig i, så ser man på, hvor man har sine livsinteresser og sit daglige liv henne, forklarer partner og advokat i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, Torben Bagge, som er ekspert i skattejura.

- Hvis Stephen Kinnock nu levede i et andet fast forhold et andet sted i verden, om det så var med en mand eller en kvinde, så ville det trække væk fra Danmark og det ville tale for, at han ikke skulle være skattepligtig i Danmark, siger Torben Bagge.