Skifteretten kan ikke behandle skilsmissepar der er insolvente

Ifølge en artikel i Dine Penge er skifteretten ikke i stand til at tage stilling til bodeling ved skilsmisser, hvor ægteparret er teknisk insolvent

Gunnar Langemark,

01/02/2011

Ifølge en artikel i Dine Penge er skifteretten ikke i stand til at tage stilling til bodeling ved skilsmisser, hvor ægteparret er teknisk insolvent. Problemet - og dets løsning - har været kendt siden 1998, men justitsministeriet har intet gjort. Det nuværende lovgrundlag stammer oprindelig tilbage fra 1874 med en enkel revision i 1961.

Mon ikke de fleste vil mene, at der er sket en del i samfundet siden da?

Mon ikke man kan sige, at lovgiverne har for travlt med nye love - siden de ikke har tid til at sikre, at de eksisterende love fungerer?

Skifteretten kan simpelthen ikke hjælpe skilsmissepar som ikke har en positiv formue - fordi man i 1874 slet ikke forestillede sig, at sådan noget kunne være relevant. Og man har ikke gjort noget ved det siden. Så der findes simpelthen ikke love på området.

Tænk at sådan noget kan finde sted. I et land hvor a-kasse lovgivningen fylder 32000 sider.

Man kan også overveje, om den måde der lovgives på er optimal. Man går i detaljer og dækker områder med et tætvævet net af love der tager højde for alle mulige eventualiteter. I stedet for at køre efter grundlæggende principper.

Vi taber principperne af syne - og alt skal der være love om.

Kilde: