Skyldfølelse: Det ultimative venstrefløjsargument

Gennem de sidste par år, og specielt I denne valgtid har jeg haft en del diskussioner med venner og kollegaer fra venstrefløjen

_slettet_bruger_833 Ikke angivet,

06/09/2011

Gennem de sidste par år, og specielt I denne valgtid har jeg haft en del diskussioner med venner og kollegaer fra venstrefløjen. Når man påpeger velfærdsstatens mange fejl, ender diskussionen tit i argumenter som:

"Tænk på de svage."

"Du har modtaget XYZ af staten."

"Dine forældre har..."

osv.

Alle sammen argumenter med et eneste mål: At få dig til at føle skyldfølelse.

Det er den ultimativt manipulative cocktail venstrefløjen har fundet på der. 

Giv folk 30 kr. Afkræv dem 70 kr. med konstant reference til 30 kr. de har modtaget,

og med reference til de svage i samfundet. De fleste mennesker vil grundet deres opdragelse

auto-reagere med skyldfølelse. Selvfølgelig virker dette kun, hvis der ikke holdes

regnskab over overførslerne mellem borger og stat. Hvis der gjorde, ville man jo hurtigt

kunne se, om man var i overskud eller underskud til staten. Men det går ikke, for

så opstår skyldfølelsen ikke.

Diskussionen fortsætter så tit over i stråmandspåstande om, at man er nazist, vil træde på de svage, smide dem i fattiglejre osv.  Her er deres argumentation igen baseret på, at få deres modstander til at føle sig som et dårligt menneske, og give dem ret.

Det bedste modargument jeg har kunnet komme på til dato er:

"Jeg er ikke modstander af, at hjælpe de svage, men det kan aldrig blive de svages ret selv at diktere hvad de skal have hjælp til, hvor meget, og af hvem. Det kan kun være giveren som har ret til at bestemme dette. Hvis man som menneske har ret til andre menneskers hjælp, ender man med at tage den for givet. Man glemmer at værdsætte den  hjælp man får, og bliver skidesur over al den hjælp man ikke får, men som man mener man har ret til.

Det betyder noget hvem som initierer en overførsel af værdi fra et menneske til et andet. Hvis den stærke hjælper den svage frivilligt kaldes det velgørenhed. Hvis den svage selv hjælper sig til 'hjælp' fra den stærke kaldes det tyveri. Hvis den svage kva sit flertal tvinger den stærke til at hjælpe sig, kaldes det slaveri." 

Tilføj gerne flere argumenter, hvis du har nogle.

Kilde: