Social arv vs biologisk arv

I mange debatter hører man konstant om den sociale arv, og stort set aldrig om den biologiske arv

Ikke angivet Ikke angivet,

27/06/2015

I mange debatter hører man konstant om den sociale arv, og stort set aldrig om den biologiske arv. I denne artikel vil jeg komme ind på to problemstilinger. Fattige vs rige familier og mænd vs kvinder. Jeg starter med mænd vs kvinder.

Ligestillingsdebatten er domineret af folk med humanistiske uddannelser, og derfor kan man forvente en humanistisk tilgang til emnet. En tilgang, der er domineret af, at vi kan tale og lovgive os ud af alskens problemstillinger. Men kan vi altid det?
Hvis vi kigger på mænds og kvinders gennemsnitsindkomst over et helt liv vil vi se, at mænd ligger langt foran kvinderne. Er det et udtryk for en strukturel mandschauvinisme i samfundet, eller kan der være dybereliggende årsager, som ingen politikere og feminister nogensinde kan pille ved?
Vi ved, at der er en meget skarp korrelation mellem IQ og indkomst. Mennesker med en IQ over 110 tjener markant mere end mennesker med en IQ på mellem 90 og 110, som til gengæld tjener mere end mennesker med en IQ på under 90. Mænd og kvinder har som køn en gennemsnits- og median IQ på 100. Men der stopper lighederne også. Mænd er mere "spredt ud" end kvinder forstået på den måde, at der er relativt flere mænd end kvinder, der har en IQ under 90 og over 110, mens kvinderne er mere koncentreret mellem 90 og 110. Dette kan være en del af årsagen til mænds markant højere gennemsnitsindkomst, idet en IT-milliardær med en IQ på 130 trækker relativt langt mere op i mændenes gennemsnit end trappevaskeren med en IQ på 80 trækker gennemsnittet ned.

Et andet område, hvor mændenes IQ trækker op er i fængselsstatistikkerne. Der er en skarp korrelation mellem lav IQ og fængselsdomme. Her trækker mændenes relativt store andel af lavt begavede op i statistikken, og vi ser, at der er markant flere fængslede mænd end fængslede kvinder.

Med hensyn til rige vs fattige familier er forskellene blevet markant mere udtalte i "den sociale arv" efter at kvinderne kom på arbejdsmarkedet. For 150 år siden var en kvindes fornemste opgave at være pæn og holde kæft. I dag deltager de på arbejdsmarkedet og i uddannelsesinstitutionerne på lige fod med mænd. De fleste mennesker møder den, de senere får børn med, når de er i midten af tyverne, altså hvor deres uddannelse er godt igang, og de finder deres partner indenfor samme sociale cirkler. Den jurastuderende kvinde møder en ingeniørstuderende mand, og den arbejdsløse kvinden møder nok ikke hendes børns kommende far på diretionsgangen i Novo Nordisk, men på det lokale Jobcenter. Sagt med andre ord: intelligente kvinder får børn med intelligente mænd, og dumme kvinder får børn med dumme mænd. Intelligens er meget arveligt, så de intelligente par får i gennemsnit flere intelligente børn end de dumme par. Den biologiske arv får derfor lov at blomstre generation efter generation.

Kilde: