Socialdemokraternes åbenlyse hykleri, hvordan slipper de afsted med det?

Der kan skrives bøger om det, bare i nyere tid er listen alen lang

Ikke angivet Ikke angivet,

23/07/2015

Der kan skrives bøger om det, bare i nyere tid er listen alen lang.

Socialdemokraternes geniale men usympatiske strategi med at uddele gaver til borgerne der veksles til stemmer, har medført et Danmark fastfrosset i en urgammel skruestik der hedder velfærdssamfund, håbløst forældet men nødvendigt at udvikle (dvs gøre større og dyrere) for at opnå politisk flertal.

Jeg tror på oprigtigheden var der engang, et arbejderparti der ville sikre ordentlige forhold og skabe et sikkerhedsnet for de trængende.

Kynismen kom senere, ordentlige forhold og sikkerhedsnet blev til rettigheder for flertallet, og udviklingen af den altomfavnende stat sikrede at flertallet blev afhængig af staten i form af såkaldte "gratis" tilbud om læring og hospital.

Langsomt blev uafhængighed og individuel velstand gjort til usolidarisk, og langsomt blev selvmelidenhed og ugidelighed gjort til samfundets problem.

Idag er det sådan, som Asger Aamund gentagne gange har påpeget, at flertallet - dvs magten - er aflønnet af staten inklusiv pressen som flest, Socialdemokratiet har sejret idet systemet bevarer sig selv.

Enhver variant af meninger der ikke smigrer forsørgersamfundet bliver shamet som ekstreme. 

Ud over det geniale i at betale vælgere, er det mest geniale at det hele er gjort for vælgers penge.

Der ligger en skatteskrue uden ende, den eneste begrænsning er hvad man kalder den skat der skal fodre stemmekvæget med deres egne penge.

Tricket er naturligvis at binde enhver skat og afgift op på "feel good" følelser og delvise luftkasteller som grøn energi og adfærdsreguleringer, og omvendt give dommedags spådomme omkring eventuelle lettelser - hvem husker ikke "blodbadet i det offentlige" så smukt beskrevet af Villy.

Påstande som armod og fattigdom bliver slynget ud uden dokumentation (Øzlem prøvede uden success) mens folket kastede sig frådende over Løkke der citerede en erhvervsleder over problematikken omkring bistand versus arbejde.

Alt dette er frustrerende for mig, men ikke så frustrerende som Socialdemokratiets hykleri, ok det er nogle gange bundet i manglende dygtighed og erfaring men ofte hykleri af værste skuffe.

Jeg er ikke gammel nok til at huske Anker Jørgensen, men han står for mig som den sidste oprigtige, men ikke kompetente, S Statsminister.

Jeg husker bedst Ritt Bjergaards afsked efter limusiner og Ritz regninger og tænkte at det var dog underligt af en Socialdemokrat, men jeg blev klogere.

Ritt fik pludslelig en herskabs lejlighed i København til spotpris, jeg tror det var her min egen idealisme ændrede sig til kynisme, tænk at et fremtrædende medlem af S i den grad tilsidesætter partiets overbevisning til fordel for egen vinding.

Resten er historie, bolig selskabers skandaler, Socialisternes unnyttelse af diæter i EU (hvilket den tidligere Fødevareminister har videreført) Mette Frederiksens fordømmelse af privatskoler og senere brug af samme, HTS skattesnyd sanktioneret af en parti kammerat, HTS fusk med mandens ophold i DK, HTS med Tysk leasing, HTS fine fornemmelser for kaffe i privatflyet, HTS dobbelte betaling af avisregninger.

Den kommende togfond hvor man bruger penge - stik imod løfter - før man har dem.

Men til sidst den bedste af dem alle:

Anker Boye der brænder Kr 250.000 af på data - på en uge i Tyrkiet vel at mærke - og meget sigende ikke finder trang til at redegøre for dette enorme beløb.

Anker har selv godkendt beløbsgrænser så der er ingen undskyldning om uvidenhed ....... men måske en undskyldning om dumhed.

Men det er hjertet af Socialdemokratiets problem, de respekterer ikke penge som folkets, de ser penge som noget der automatisk dumper ned fra himlen.

Anker vil ikke stå til regnskab for betalerne, derfor håber han at en delvis personlig betaling vil fjerne problemet, men Anker og S det er hvor i tager fejl, med mindre du selv betaler alt så vil vi se hvad du bruger vores penge til, fordi det er os der betaler.

Anker Boye og HTS er topmålet af hykleri, Socialdemokrater der prædiker brede skuldre og fællesskab, men snyder og misbruger så vandet driver af dem .............. og de slipper afsted med det fordi de har kammeraterne placeret i alle gunstige positioner ....... købt og betalt.

Så hvad med Mette, jo hun er indtil videre usynlig men at dømme efter retorikken omkring privatskoler og overskudsbørn, for derefter at benytte privatskole til egne børn, går hun en stor Socialdemokratisk karriere i møde.

Kilde: