Af Camilla Paaske Hjort, 180Grader.dk
Sørine Gotfredsen, der er elsket og hadet som kulturkonservativ revser af det moderne Danmark, kom senest i stiv modvind i debatlandet med sin Berlingske-kronik ”Lad os bruge Anders Breivik rigtigt”. Men det får ikke den 44-årige sognepræst og journalist til at vige tilbage fra sin ofte kontroversielle mission som debattøren, der gerne vil have os andre til at tænke over, om vi nu også er så gode, som vi selv går og tror.
Om tre uger udgiver Sørine Gotfredsen en ny bog, ”Den åndløse dansker”, og 180Grader har fået en snak med hende om manglen på åndelighed og kærlighed i Danmark anno 2011, hvad det vil sige at være menneske, og hvorfor man egentlig bruger tid og kræfter på at debattere sin samtid.
Hvad er det, der motiverer dig som debattør?
”Det, der altid har motiveret mig, fra jeg var helt ung, er, at jeg hele tiden gerne vil prøve at forstå og beskrive det, vi mennesker gør. Jeg vil gerne forstå, hvad det er, der driver os til at handle og mene, som vi gør. Det er vigtigt at vi er bevidste om, hvad vi rummer som mennesker. I alt, hvad vi gør – for eksempel når vi forholder os til politik og samfundsspørgsmål - er det vigtigt, at vi har en grundtænkning med om, hvad mennesket er for et væsen. Ellers kan vi ikke forstå, hvad det er, der sker i verden og samfundet omkring os. Hvis vi ikke har en rød tråd i vores forståelse af, hvad mennesket er, risikerer vi at blive drevet i alle mulige tilfældige retninger af tidsånden.”
Vi vil skubbe det modbydelige væk, frem for at forsøge at forstå det
Da du prøvede at forstå Breiviks ugerninger, gled forsøget ikke så nemt ned hos mange. Hvad er den heftige kritik, du modtog for kronikken, udtryk for?
”Den er udtryk for, som jeg allerede har sagt til mange før dig, at nogle af mine formuleringer kunne misforstås, og at den blev bragt på et så tidligt tidspunkt, at folk ikke var parate til, om man så må sige, at skubbe følelserne væk. Men det er også udtryk for, vi ikke bryder os om at forsøge at forstå noget så modbydeligt. Vi har travlt med at tage afstand fra det, med at placere det et eller andet sted uden for os selv, frem for at forsøge at forstå det. For på den måde kan vi lettere skubbe det fra os.
Kritikken var også udtryk for, at vi her i landet har opbygget en tradition omkring at dem, der tager afstand fra multikulturalismen er meget lette at kritisere. Men jeg mener, at debatten om multikulturalismen er utroligt vigtig, og at vi skal blive ved med at tage den. Den overbevisning var, ud over mit ønske om at forstå, det der motiverede mig til at skrive som jeg gjorde om Breivik.”
Kan man ændre samfundet ved at debattere?
”Det er et godt spørgsmål. Jeg tror, man skal passe på med at have den forestilling, at man kan gå ud og ændre på verden, på den ene eller den anden måde. Det er en meget stor forestilling, som de fleste knækker halsen på. Men som debattør kan jeg være med til at inspirere andre, enkelte mennesker, rokke ved deres selvbillede og få dem til at tænke videre.”
Det onde er meget på spil i mennesket
Du taler om, at det er vigtigt at være bevidst om, hvad mennesket er for et væsen. Hvad for et væsen er mennesket da?
”Som kristen mener jeg selvfølgelig, at mennesket rummer både godt og ondt. Men det er ikke nok at sige det på den måde – det er nok noget, næsten alle kan være enige om. Jeg tror, det onde er meget på spil. Jeg har nok ikke helt så stor tiltro til menneskets godhed, som så mange andre har. Jeg mener også, det er vigtigt at påpege, at mennesket ikke er øverste moralske instans. At der er noget, som er højere end os. Hvis vi ser os selv som øverste instans, kan vi hurtigt komme til at mangle ydmyghed overfor tilværelsen og verden – ydmyghed overfor naturen, simpelthen, og overfor det at være til.”
Så religiøse er bedre mennesker?
Sørine Gotfredsen griner. ”Nej, sådan kan man ikke sige det. Men jeg tror, at religiøse mennesker har bedre mulighed for at kende deres egne begrænsninger.”
Du tror, det onde fylder meget i folk. Hvad får man ud af at fortælle folk, at de er onde?
”Hvis vi ikke er bevidste om det onde, kan vi ikke bekæmpe det. Det er vigtigt, at folk ikke tror, at de gør det gode automatisk – og det har vi en tendens til at tro. Jeg vil gerne gøre folk opmærksomme på det, når vi som mennesker måske i virkeligheden handler og tænker egoistisk og selvkredsende i den tro, at vi gør det gode. Vi må være opmærksomme på det dystre i mennesket for at kunne bekæmpe det, og vi må bekæmpe det for at kunne være så gode mennesker som muligt, og dermed kunne behandle andre så godt som muligt. Det er da en meget stor del af meningen med tilværelsen at bestræbe sig på at være et så godt menneske som muligt.”
Vi elsker for lidt og for narcissistisk
Hvor ser du det selvkredsende og dystre i dagens Danmark?
”Et eksempel, jeg skriver om i min nye bog er, at vores kærlighedsbegreb blevet meget snævert. Vi har fået den opfattelse, at bare vi elsker vores nærmeste, så elsker vi nok. Kernefamilien er en institution, vi ikke kan undvære, og den er den bedste måde for børn at vokse op på. Men den indebærer den risiko, at vi lukker os inde omkring os selv og vore nærmeste, og glemmer omsorgen for dem, der ikke lige er med i den tætteste, lille kreds af mennesker omkring os.”
Hvem skal man da elske, ud over sine nærmeste?
”Jamen, ideelt set skal man elske alle. Misforstå mig ikke; jeg synes, det er fantastisk, hvis man elsker hinanden i en familie. Men hvis vi kun elsker dem, vi i forvejen har mest lyst til at elske, får kærligheden nemt en narcissistisk og selvkredsende karakter. Jeg ser det hos mange forældre i dag, som har en narcissistisk tilgang til det at have børn. Vi skal arbejde os hen imod et bredere og større kærlighedsbegreb, så vi kan træde ud over vores inderste cirkler og drage omsorg for andre.”
Samfundets forfald skyldes irreligiøsitet og velfærdsstat
Mange kulturkonservative mener, at Danmark og Vesten lever i en forfaldstid. Hvad mener du om det?
”Det er rigtigt. Vi ser det for eksempel derved, at kristendommen er under pres i Vesten. I for eksempel Afrika er kristendommen i vækst, men her er der et stort frafald. Og vi ser det ved, at vi har et alt for stort materielt fokus - vi går for meget op i, hvad vi kan eje. Og vi lever i en mediefikseret tid. De faktorer avler en overfladisk tilgang til tilværelsen og samfundet. Man ser det også i samfundsdebatten, som generelt er blevet overfladisk og åndløs. Jeg savner i høj grad en klogere og mere seriøs politisk debat, hvor man også inddrager de åndelige aspekter af tilværelsen."
Velfærdsstatens udvikling er en anden faktor i forfaldet, mener Sørine Gotfredsen:
”Velfærdsstaten har på nogle områder langt overskredet det punkt, hvor den har et leje, der ikke går ud over initiativ, ansvarsfølelse og virkelyst. Grundtanken bag velfærdsstaten er god, og det er selvfølgelig af stor værdi, at vi alle sammen kan komme på hospitalet osv. Men det kræver en meget stor ansvarsfølelse hos os alle at bære velfærdsstaten, og den er jeg simpelthen ikke sikker på, vi alle har.”
Mange ville fokusere på den demografiske faktor – at vi bliver færre og færre mennesker i Vesten. Det er vel vigtigt?
”Ja, her kommer den manglende ansvarsfølelse måske igen og spiller en rolle. Man tager ikke den opgave på sig det er at føre slægten videre. Det gælder også mig selv. Men det kommer jo an på, hvor bredt, man anskuer menneskeheden. I det store regnskab er vi for mange mennesker i verden, så overordnet må man sige, at der er børn nok. Men fokuserer man på Vesten versus de andre, er det klart, at man må konkludere, at vi har et problem.”
-----
Sørine Gotfredsens bog ”Den åndløse dansker” udkommer d. 16. september. I bogen forsøger hun at identificere nogle af de kræfter i vores samfund, som hun mener bidrager til, at vi bliver ringere og mere selvoptagede mennesker. Hun kommer blandt andet ind på journalisters magt, børnefamilien, politikere, folkekirken, ateisme og debatten om ligestilling mellem kvinder og mænd.
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
