Spørgsmål til røde politikere/vælgere: Hvornår er staten stor nok?

I argumenterer for konstant øget vækst i det offentlige forbrug ifht

Ikke angivet Ikke angivet,

29/05/2015

I argumenterer for konstant øget vækst i det offentlige forbrug ifht. BNP, så mit spørgsmål til jer er: "Hvornår er staten stor nok?" Dette er et spørgsmål, der er uendeligt vigtigere end jeres evindelige klynken om dagpenge, ældre, skoler, enlige mødre osv.

Enhver, der har modtaget undervisning i procentregning bør hurtigt gennemskue, at statens plusvækst ifht BNP ikke kan fortsætte i en uendelighed. Så lad mig præsentere nogle milepæle for jer. Milepælene er baseret ud fra et regnestykke, der forudsætter et nuværende offentligt forbrug på 52% af BNP (jeres underskud er medregnet her) samt en plusvækst på 0,8% ifht BNP.

Er staten stor nok om 17,5 år, når statens forbrug udgør 66% af BNP?

Er staten stor nok om 27,5 år, når statens forbrug udgør 75% af BNP?

Er staten stor nok om 46,25 år, når statens forbrug udgør 90% af BNP?

Eller er staten først stor nok om 60 år, når statens forbrug udgør 100% af BNP?

Hvornår vil I anerkende, at den barske, ubarmhjertige virkelighed via simpel folkeskole-matematik sætter en stopper for jeres fortsatte øgning af statens voksende udgifter? Hvornår vil I "join the dark side" og sige: "Nu er staten stor nok. Øgede fremtidige udgifter til X område forudsætter et tilsvarende krone-for-krone fald i udgifterne til Y område!"?

Dette er nogle simple spørgsmål, men de er vigtige. For på et tidspunkt rammer virkeligheden jer som et godstog med 180 km/t. Og enhver, der forsøger at kæmpe mod virkeligheden taber. Selvom man tror og ønsker, at tyngdekraften ikke er så slem igen er virkelighedens tyngdekraft ligeglad. Den skal nok sørge for at jeres korpus bliver omdannet til en ubestemmelig masse af kød og knogler, når I efter et fald på et par kilometer rammer jorden med +200 km/t. Og Danmarks økonomi er IKKE anderledes end tyngdekraften. Virkeligheden vinder tilsidst. Enhver, der benægter dette får en MEGET hård landing. Tak for jeres opmærksomhed.

Kilde: