Du er formodenlig en lovlydig borger - men hvorfor er du entligt det?
- Nogle love/regler følges, fordi lovene/reglerne i sig selv giver god mening for ens egeninteresse.
- Mens andre love/regler følges, fordi lovene/reglerne bakkes op af Statens voldsmonopol, hvis lovene/reglerne ikke overholdes, og da man ikke ønsker at blive udsat for det, så giver det igen god mening for ens egeninteresse at følge lovene/reglerne. Den type lovgivning kaldes adfærdsregulerende, fordi den giver dig en adfærd der ellers vil være imod din egenintresse, hvis altså ikke lige Statens satte sit voldsmonopol bag lovgivningen.
Lovgivning er adfærdsregulerende, fordi bag hver en lov er:
1. Trussel om at Staten vil igangsætte ->
2. Tvang, der hvis den ikke efterleves kan blive til ->
3: Vold, og hvis du forsvarer dig mod volden, så kan du ultimativt blive ->
4. Dræbt, og så er det forbi.
Trussel -> Tvang -> Vold -> Drab... sådan eskalere Staten voldsmonopolet - både ved den lov som er helt i din egenintresse og den som går imod din egeninteresse og dermed er adfærdsregulerende.
Derfor kræver det mod (eller dumhed) at bryde loven, fordi det reelt er med dit liv som indsats, når du gør det.
Men fat mod - Staten voldsmonopol har flere alvorlige svagheder, som du kan udnytte til din fordel, hvis du ønsker at forsvare dig imod de adfærdsregulerende love der er imod din egenintresse:
1. Staten er geografisk bundet
-------------------------------------------
Staten kan kun virke indenfor det geografiske område, hvor den anerkendes af andre. Er der i Danmark love som går imod din egenintresse, så flyt aktivtet ud af Danmark.
2. Staten producerer intet
-------------------------------------
Selvom Staten opfører sig som den har ubegrænset resourcer til rådighed, så er sandheden en helt anden - Staten kan nemlig kun omfordele hvad andre skaber. Staten er ikke bleg for at indgå forpligtigelser, men forpligtigelser kan kun opfyldelse, hvis Staten kan afhente resourcerne hos andre, men der er omkostninger ved at afhente resourcerne fra andre, og det gælder blot om at gøre omkostningerne så store, at Staten ikke har råd til at indhente dem.
Det er naturligvis svært at gøre som et enkelt individ, men tilskyndelse til at andre begår civil ulydighed i større eller mindre grad er med til at øge omkostningerne for Staten, og dermed yderlige begrænse resourcerne som er tilrådighed for selv samme Stat.
3. Staten findes ikke
----------------------------
Du kan ikke samle Staten op og holde den i din hånd, ikke fordi den er for stor, men simplethen fordi Staten ikke findes som andet end et abstrakt begreb.
Vores sprog personliggøre dog ofte abstrakte begreber. Vi kalder f.eks. den gruppe mennesker som tror de er en Stat for Staten. Staten i sig selv findes altså ikke, men er begrænset til handlinger en bestemt gruppe individer gør. Disse individer er ligesom dig og mig - med samme fysiske og psykiske begræsninger. De har dog en overbevisning om, at de er Staten, og det er en indblidning vi bekræfter dem i, når vi møder dem. Det skal vi standse med.
F.eks. det er ikke en medarbejder hos Skat som skriver et truselbrev til dig om at tage dine værdier, men derimod et fysisk individ med et navn, og en bopæl. Havde individet sendt brevet uden Skats brevpapir, havde du enten krøllet det sammen, eller på andenvis taget hånd om situationen. Nu skriver medarbejderen så med Skats brevpapir, fordi det skal retfærdiggøre den trussel om tvang, der kan blive til vold (hvis du modsætter dig overgivelse af dine værdier eller bortførelse af politiet), og tilslut et drab (hvis Politiet har følt sig truet af din affærd), som medarbejderen hos Skat har sat igang.
Igangsættelse af en trussel ændre sig bare ikke efter hvilket brevpapir trusslen skrives på. Det er stadig den samme trussel imod dig.
Det er et tilbagestående samfund, når vi lader en gruppe mennesker, der kalder sig selv for en Stat, leve i en abstrakt sygelig virkelighed, hvor de kan igangsætte trusler/tvang/vold/drab imod frederlige produktive mennnesker. Det skal denne gruppe mennesker og deres støttere naturligvis konfronteres med ved hver en lejlighed.
Det er ikke vores pligt at opretholde den selvindbildske verden de lever i.
Vil du stadig være en lovlydig borger der ligger sig på alle fire, når en person der tror han/hun er en stat, krydser din vej?
