Statskapitalismens fem industrielle komplekser

På vejen mod trældom: Konsolidering af ideer og magt På vejen fra sen- og statskapitalisme til totalitarisme kommer både kapital og politisk magt ...

Kasper P. Kepp,

22/01/2012

På vejen mod trældom: Konsolidering af ideer og magt

På vejen fra sen- og statskapitalisme til totalitarisme kommer både kapital og politisk magt på færre og færre hænder, og dermed oplever både industrier og ideer en omfattende grad af konsolidering, ensretning og indtrængen i individets liv.

Når kapital og ideer er blevet centraliserede, har magten ikke længere karakter af enkeltindustrier og firmaer, hhv. konkurrerende ideer og opfattelser, men hele komplekser af industri eller paradigmer af ensrettet indflydelse.

Det mest kendte er det militærindustrielle kompleks, som både Eisenhower og Kennedy advarede imod i 1961, men som allerede Orwell og Hayek advarede imod, sidstnævnte i form af krigsplanlæggerne, der ville fastholde magten i efterkrigstiden. Mange andre, f.eks. Ron Paul, har advaret imod ikke bare dette kompleks, men også andre komplekser som f.eks. det medico-industrielle kompleks.

Den oprindelige betegnelse er i dag for snæver (en bedre ville være: Det sikkerhedsindustrielle kompleks, der omfatter mange brancher, der ikke direkte er tilknyttet militæret) og er desuden blevet fulgt af andre komplekser, efterhånden som den sene statskapitalisme har nået sin endelige form.

Alle komplekserne er kendetegnet ved at tage patent (monopol) på vigtige ideer og magtmidler, og de fremføres alle af en hær af tilhørende eksperter og meningsdannere, der nyder privilegier så længe de styrker det pågældende industrielle kompleks paradigme. Nedenfor en kort gennemgang af de fem vigtigste af disse komplekser efter min opfattelse, samt deres potentielle trusler mod friheden.

Det godhedsindustrielle kompleks

Monopol: Monopol på godheden, oftest i form af egalitarisme (lighedsfilosofi)

Midler: Omfordeling, social kontrol, kvoter, anti-diskriminationslovgivning, udviklingshjælp, anbringelser, definition og regulering af borgernes moral

Retfærdiggørelse: Giver borgerne en følelse af en retfærdig stat

Fare: Ødelæggelse af menneskelig værdighed og frihed gennem fratagelse af egen moral; staten tager patent på godhed, så mennesker mister mere og mere egen moral; misbrug af godheds-definitioner fører til overvågning eller ”retfærdige krige” i alliance med det sikkerhedsindustrielle kompleks.

Det spin- og mediepolitiske kompleks

Monopol: Monopol på sandheden

Midler: Levebrødspolitikere som lever for karrieren, ikke samfundet; Underholdning i stedet for information, form fremfor indhold, proces og taktik fremfor substans. En hær af skatteyder- og licensbetalte meningsdannere uden reel indsigt, hvis karrieremotiver står over den offentlige opinions idealer: Selvcensur, Politisk korrekthed, pseudodebat, symbolpolitik, polarisering (del-og-hersk-dialektik). Institutionalisering af propaganda (spin).

Retfærdiggørelse: Giver borgerne en følelse af at leve i et demokrati.

Fare: Populismen fører til fejl fra fravær af effektiv information og diskussion af reelle problemer, ledende til politisk ineffektivitet og siden krise.

Det sundhedsindustrielle kompleks

Monopol: Monopol på opfattelsen af det sunde liv

Midler: Adfærdsregulerende skatter og afgifter, en hær af livsstilseksperter, betalt af borgerne over skatterne, skam-frembringelse, frygtskabelse, heftig lobbyisme, sygeliggørelse som øger profitgrundlaget, efterfølgende tvangstiltag, folkesundhed, osv.

Retfærdiggørelse: Giver borgerne en følelse af at leve et sundt liv

Fare: Sygeliggørelse og dermed fralæggelse af ansvar, dannelse af klientsamfundet, overmedicinering, fejlmedicinering, symptombehandling, voksende sundhedsudgifter, skab- og løs-problemer, indtil staten helt styrer denne del af menneskelivet også.

Det sikkerhedsindustrielle kompleks

Monopol: Voldsmonopol.

Midler: Militær, politi, anti-terror, efterretningstjenester, udenrigs- og sikkerhedseksperter betalt af borgerne selv, med pseudoholdninger til fordel for oligarkerne, frygtdiskurs, syndebukke og fjendebilleder, forskellige former for lobbyisme

Retfærdiggørelse: Giver borgerne sikkerhed.

Fare: Misbrug af fysisk vold.

Det øko-industrielle kompleks

Monopol: Monopol på opfattelsen af det bæredygtige samfund

Midler: Karrierepolitikere, der profilerer sig på den form for godhed, der har med bæredygtighed at gøre, politiserende borgerbetalte eksperter, der fremmer egen karriere ved at fremme kompleksets paradigme, herunder frygtdiskursen (dommedagsscenarier, alarmerende og uproportional mediedækning), nyttige idioter blandt velmenende græsrødder (gælder til dels også de andre komplekser)

Retfærdiggørelse: Giver mennesker en følelse af at være i balance med naturen

Fare: Misbrug af naturvidenskaben og dermed nedbrydning af den rationelle basis for vestligt demokratis udvikling, den logisk- og empirisk-funderede fritænkning.

Med en bevidsthed om disse komplekser er det nemmere for mennesker at gennemskue de magtformer og meningsudvekslinger, der præger det senkapitalistiske samfund, hvilket denne klumme forhåbentligt bidrager lidt til.

Kilde: