Statskontrolleret Fødevareproduktion
- For vor fremtids skyld
I en verden, hvor egoisme, ukontrolleret kapitalisme og store, multinationale virksomheder truer menneskehedens fremtid, er det ubegribeligt, at vi almindelige borgere tillader, at så mange helt vitale områder ligger udenfor offentlig kontrol.
Markedets evige søgen efter profitmaksimering er en maskine, der intet andet bringer end menneskelig ulykke, samt en uens fordeling af den faste mængde velstand, der nu engang eksisterer.
Vi er alle enige om, at nøgleområder, såsom sundhedsvæsen og uddannelse, er alt for vigtige til, at vi kan lade det fri marked håndtere dem. I en profitsøgende virksomheds hænder, ville de menneskelige værdier helt blive overset, ansatte blive udnyttet, og patienter og studerende ville blive betragtet som et rettighedsløse objekter.
Hvad der dog ligger over al forstand er, at det allermest basale af alle menneskelige behov, produktionen af og adgangen til fødevarer, stort set hele verden over ligger i den private sfære.
Nuvel - i den seneste par årtier er man så småt begyndt at indføre minimal kontrol med produktionen af fødevarer, men dette er alt alt for lidt, da størstedelen af området stadigvæk er stort set ureguleret.
Produktionen af korn og hold af husdyr, fiskeri og kultivering af grønsager er helt vitale for menneskets overlevelse på denne jord. Vi har mange vigtige behov, men adgangen til fødevarer er da ubetinget vigtigere end nogen andet. Et dårligt sundhedsvæsen og/eller uddannelsessystem skaber på sigt, store samfundsmæssige problemer, men uden adgang til fødevarer, ville vi simpelthen alle sammen dø af sult, i løbet af et par uger!
Alligevel – så lader vi stort set udelukkende private entreprenører stå for fødevareproduktion, samt for hele logistikken og distributionen!! Dette er uhørt – og at der stadig er levende mennesker på denne jord, et sandt mirakel.
Lad os tage et basalt produkt som brød. Hveden dyrkes i Ukraine og Polen, ukrudtsmidlerne fremstilles i Tyskland, landbrugsmaskinerne i Tjekkiet. Melet males typisk i forbrugslandet såsom Danmark, hvor det bages til brød. Emballagen er fra Sverige, gæret er fra Lolland, birkes kommer fra Spanien, produktionsmaskinerne er lavet i Holland, ovnene er Tyske. Alle disse og mange, mange flere delkomponenter laves på må og få, uden nogen form for kontrol og direktion, af profithungrende kapitalister, der agerer uden tanke på deres medmenneskers ve og vel.
Transporten fortages af et væld af vognmænd og speditører, der på må og få transportere disse livsvigtige komponenter rundt i og udenfor Europa. Der er ingen garanti for de er hvor der er brug for dem, og at brød, korn og maskiner når derhen hvor det skal til tiden.
Når brødet endelig er bagt, sælges det i store, ofte multinationale og skattesvindlende dagligvarekæder, der tillægger endnu et fordyrende led, ved at tvinge den enkelte forbruger til at besøge deres store discount-supermarkeder.
Hundred tusinder mennesker har været involveret i at et franskbrød når frem til butikken, hvor den enkelte borger så kan købe det. Men alt dette er forgået helt uden statslig kontrol – helt uden sikkerhed for, at brødet nu også smager godt, har en bæredygtig pris, og at der er nok brød til alle. Dette er en potentiel katastrofe, en bombe der bare venter på at springe!
Hvis bare ét led i denne proces fejler – så er hungersnød en realitet. Hvis producenten af landbrugsmaskiner, i sin søgen på profit-maksimering og i ren egoisme, benytter billige metallegeringer i majetærskerne, så bryder de sammen ude på markerne, kornet rådner, og hundrede af millioner mennesker ville gå til grunde som følge!
Hvem siger, at der laves emballage nok til alt brødet? Vi har ikke nedsat noget direktorat til at kontrollere, at produktionen af emballage følger behovet. Med stor sandsynlighed går meget brød til, i emballagefabrikanternes forsøg på at presse priserne op, ved at minimere produktionen! Ligeså med alle de andre af hundrede delkomponenter i fremstillingen af brød. De er alle sammen stort set uden for statslig kontrol, og den fri kapitalisme kan uhæmmet fordyre og komplicere hvert enkelt led!
Vi må, for vor egen sikkerheds skyld, og for alle fremtidige generationers skyld, omgående gå i aktion!
”Overministeriet for Fødevarer” skal oprettes, med underdirektorater for brød, bøf, grøntsager og så fremdeles. Disse hver især med direktorater for hhv. hvedebrød, fiberbrød, rugbrød, ugæret brød osv.
Direktoraterne kan estimere de nøjagtige behov i de enkelte delsamfund, og derefter dirigere, at præcis den rigtige mængde korn dyrkes, således der ikke er spild.
De kan ligeledes opsætte organisationer til at overse hele den supporterende infrastruktur, såsom fremstilling af landbrugsmaskinel, pesticider, gødning, logistik og transport og så fremdeles.
Endelig skal de fordyrende og profit-orienterede supermarkedskæder nationaliseres, således at fødevarer kan distribueres fair og udelukkende til deres basispris, som beregnet af de associerede fødevaredirektorater for den enkelte vares art.
Ud over, at man på denne måde kan sikre fuld kontrol med tilgængeligheden af fødevarer til alle, kan man også eliminere profitmaksimeringen, og dermed få prisen ned på en lille fraktion af den nuværende. Man vil også kunne sikre en ensartet og høj kvalitet. Sidst, så vil man med et således udvidet fødevareministerium med tilhørende direktorater og sekretariater, kunne regne med omkring 1.2 millioner fuldtidsstillinger, alene i Danmark!
Dermed, ud over at sikre tilgængelighed, kvalitet og pris på fødevarerne, vil man ligeledes kunne sikre fremtidig velfærd gennem at øge antallet af værdiskabende arbejdspladser i Danmark med mere end 50%!
Nogle områder er simpelthen for vigtige, til at vi kan lade dem ligge i privat regi! Intet menneskeligt behov er mere vigtigt end mad! Det burde derfor være fuldstændigt klart for ethvert progressivt tænkende menneske, at vi må have flyttet fødevareproduktionen ud af privat regi, og ind under offentlig statskontrol! Hvordan kan man argumentere for et offentligt sygehusvæsen, hvis man ikke samtidig argumenterer for offentlig fødevareproduktion?
Statskontrolleret fødevareproduktion og distribution vil give mere mad, bedre mad og billigere mad, samt langt større udvalg – uden fordyrende profitmaksimerende mellemled. Hvis denne syntes som en udokumenteret påstand, kan der blot henvises til effektiviteten i andre, statslige virksomheder – hvor innovation, kvalitet, udvalg og pris altid langt overgår privat ditto.
*******************
Ideen omkring ”statskontrolleret fødevareproduktion” har med stor succes været afprøvet I det gamle Sovjetunionen, under Stalin’s ”Holodomor”, og i Kina, under Mao’s ”Store Spring” fremad (konservativt estimat: ~25 milloner døde...).
- For vor fremtids skyld
I en verden, hvor egoisme, ukontrolleret kapitalisme og store, multinationale virksomheder truer menneskehedens fremtid, er det ubegribeligt, at vi almindelige borgere tillader, at så mange helt vitale områder ligger udenfor offentlig kontrol.
Markedets evige søgen efter profitmaksimering er en maskine, der intet andet bringer end menneskelig ulykke, samt en uens fordeling af den faste mængde velstand, der nu engang eksisterer.
Vi er alle enige om, at nøgleområder, såsom sundhedsvæsen og uddannelse, er alt for vigtige til, at vi kan lade det fri marked håndtere dem. I en profitsøgende virksomheds hænder, ville de menneskelige værdier helt blive overset, ansatte blive udnyttet, og patienter og studerende ville blive betragtet som et rettighedsløse objekter.
Hvad der dog ligger over al forstand er, at det allermest basale af alle menneskelige behov, produktionen af og adgangen til fødevarer, stort set hele verden over ligger i den private sfære.
Nuvel - i den seneste par årtier er man så småt begyndt at indføre minimal kontrol med produktionen af fødevarer, men dette er alt alt for lidt, da størstedelen af området stadigvæk er stort set ureguleret.
Produktionen af korn og hold af husdyr, fiskeri og kultivering af grønsager er helt vitale for menneskets overlevelse på denne jord. Vi har mange vigtige behov, men adgangen til fødevarer er da ubetinget vigtigere end nogen andet. Et dårligt sundhedsvæsen og/eller uddannelsessystem skaber på sigt, store samfundsmæssige problemer, men uden adgang til fødevarer, ville vi simpelthen alle sammen dø af sult, i løbet af et par uger!
Alligevel – så lader vi stort set udelukkende private entreprenører stå for fødevareproduktion, samt for hele logistikken og distributionen!! Dette er uhørt – og at der stadig er levende mennesker på denne jord, et sandt mirakel.
Lad os tage et basalt produkt som brød. Hveden dyrkes i Ukraine og Polen, ukrudtsmidlerne fremstilles i Tyskland, landbrugsmaskinerne i Tjekkiet. Melet males typisk i forbrugslandet såsom Danmark, hvor det bages til brød. Emballagen er fra Sverige, gæret er fra Lolland, birkes kommer fra Spanien, produktionsmaskinerne er lavet i Holland, ovnene er Tyske. Alle disse og mange, mange flere delkomponenter laves på må og få, uden nogen form for kontrol og direktion, af profithungrende kapitalister, der agerer uden tanke på deres medmenneskers ve og vel.
Transporten fortages af et væld af vognmænd og speditører, der på må og få transportere disse livsvigtige komponenter rundt i og udenfor Europa. Der er ingen garanti for de er hvor der er brug for dem, og at brød, korn og maskiner når derhen hvor det skal til tiden.
Når brødet endelig er bagt, sælges det i store, ofte multinationale og skattesvindlende dagligvarekæder, der tillægger endnu et fordyrende led, ved at tvinge den enkelte forbruger til at besøge deres store discount-supermarkeder.
Hundred tusinder mennesker har været involveret i at et franskbrød når frem til butikken, hvor den enkelte borger så kan købe det. Men alt dette er forgået helt uden statslig kontrol – helt uden sikkerhed for, at brødet nu også smager godt, har en bæredygtig pris, og at der er nok brød til alle. Dette er en potentiel katastrofe, en bombe der bare venter på at springe!
Hvis bare ét led i denne proces fejler – så er hungersnød en realitet. Hvis producenten af landbrugsmaskiner, i sin søgen på profit-maksimering og i ren egoisme, benytter billige metallegeringer i majetærskerne, så bryder de sammen ude på markerne, kornet rådner, og hundrede af millioner mennesker ville gå til grunde som følge!
Hvem siger, at der laves emballage nok til alt brødet? Vi har ikke nedsat noget direktorat til at kontrollere, at produktionen af emballage følger behovet. Med stor sandsynlighed går meget brød til, i emballagefabrikanternes forsøg på at presse priserne op, ved at minimere produktionen! Ligeså med alle de andre af hundrede delkomponenter i fremstillingen af brød. De er alle sammen stort set uden for statslig kontrol, og den fri kapitalisme kan uhæmmet fordyre og komplicere hvert enkelt led!
Vi må, for vor egen sikkerheds skyld, og for alle fremtidige generationers skyld, omgående gå i aktion!
”Overministeriet for Fødevarer” skal oprettes, med underdirektorater for brød, bøf, grøntsager og så fremdeles. Disse hver især med direktorater for hhv. hvedebrød, fiberbrød, rugbrød, ugæret brød osv.
Direktoraterne kan estimere de nøjagtige behov i de enkelte delsamfund, og derefter dirigere, at præcis den rigtige mængde korn dyrkes, således der ikke er spild.
De kan ligeledes opsætte organisationer til at overse hele den supporterende infrastruktur, såsom fremstilling af landbrugsmaskinel, pesticider, gødning, logistik og transport og så fremdeles.
Endelig skal de fordyrende og profit-orienterede supermarkedskæder nationaliseres, således at fødevarer kan distribueres fair og udelukkende til deres basispris, som beregnet af de associerede fødevaredirektorater for den enkelte vares art.
Ud over, at man på denne måde kan sikre fuld kontrol med tilgængeligheden af fødevarer til alle, kan man også eliminere profitmaksimeringen, og dermed få prisen ned på en lille fraktion af den nuværende. Man vil også kunne sikre en ensartet og høj kvalitet. Sidst, så vil man med et således udvidet fødevareministerium med tilhørende direktorater og sekretariater, kunne regne med omkring 1.2 millioner fuldtidsstillinger, alene i Danmark!
Dermed, ud over at sikre tilgængelighed, kvalitet og pris på fødevarerne, vil man ligeledes kunne sikre fremtidig velfærd gennem at øge antallet af værdiskabende arbejdspladser i Danmark med mere end 50%!
Nogle områder er simpelthen for vigtige, til at vi kan lade dem ligge i privat regi! Intet menneskeligt behov er mere vigtigt end mad! Det burde derfor være fuldstændigt klart for ethvert progressivt tænkende menneske, at vi må have flyttet fødevareproduktionen ud af privat regi, og ind under offentlig statskontrol! Hvordan kan man argumentere for et offentligt sygehusvæsen, hvis man ikke samtidig argumenterer for offentlig fødevareproduktion?
Statskontrolleret fødevareproduktion og distribution vil give mere mad, bedre mad og billigere mad, samt langt større udvalg – uden fordyrende profitmaksimerende mellemled. Hvis denne syntes som en udokumenteret påstand, kan der blot henvises til effektiviteten i andre, statslige virksomheder – hvor innovation, kvalitet, udvalg og pris altid langt overgår privat ditto.
*******************
Ideen omkring ”statskontrolleret fødevareproduktion” har med stor succes været afprøvet I det gamle Sovjetunionen, under Stalin’s ”Holodomor”, og i Kina, under Mao’s ”Store Spring” fremad (konservativt estimat: ~25 milloner døde...).
