Dagspressen bør spørge sig selv, om dagspressen og den statsejede sendeflade, ikke selv har fremmet den grove tone i debatten, når man har nægtet fok en ligeværdig debat på holdninger og meninger, gennem præk, dæmonisering og endog udeladelser af sandheder og nyheder, der går de Radikale journalister og meningspolitiet midt imod.
EU Fascismen er et tabu i Dansk debat.
EU modstandsbevægelserne nedgøres eller ignoreres konstant, mens EU lobbyistiske bevægelser som Europabevægelsen, Tænketanken Europa og Nyt Europa konstant bliver inviteret til at udlægge EU politiske holdninger.
Den tone vi ser i debatten, er en tone man selv har fremmet. Det er de mest primitive stemmer der nu ytrer sig, i et raseri over ikke at kunne få lov til at udtale sig, mens de selv er blevet talt PÅ i årevis.
Den primitive stemme i debatten, er som meningsløs grafitti, udtryk fra kræfter i samfundet, der aldrig har lært at fremføre deres holdninger, men det er også folkets stemme, hvad enten man bryder sig om det eller ej, og det er den del af Vox Populis, der fortæller os, at der er noget der er rivende galt i EU, i Europa og i Verden, for vi hører den over alt.
At man kan udtrykke sig formfuldendt, eller sætte sig på mere fremhævede poster i det danske samfund og tale på folk gennem sin avis, er i øvrigt heller ikke ensbetydende med at man ikke også giver udtryk for holdninger og meninger der er direkte usunde for samfundet.
Det er ikke altid formen man kun skal bremse op og tage stilling til. det er i høj grad indholdet.
Det kan vi ikke mindst lære af Bo Lidegaard, der hver dag misbruger sin stemme og sin chefredaktør post på Politiken til den mest ensidige indoktrinering af folket, vi har hørt og set på Politiken siden anden verdenskrig.
Og det siger noget, for man troede ikke der var en varmere tilhænger af EU og knægtelse af ytringsfriheden, end den man fik leveret af Pundik der gennem hele sin redaktionalle karriere, nægtede os en fair debat om Palestina Israel konflikten, og Bilderbergeren Tøger Seidenfaden, der kun godtog og fremmede positiv omtale af EU.
Både Politiken, Berlingske Tidende havde på et tidpunt frie online debatter, hvor folk kunne oprette indlæg og diskutere.
Disse online Debatter blev ødelagt af spam og personangreb. På Politiken oprettede en lille grupe af de værste trolls et ekstra forum, hvor man efter Politiken debatten blev lukket, sagde tillykke til hinanden for at have fået lukket Politiken debatten, der netop blev nedlagt med henvisning til spam, trolls og racistiske bemærkninger.
De debattører der blev mobbet mest, var debattører der argumenterede imod EU, og det samme var tilfældet på både Berlinske Tidende debatten og senere Avisen.dk, hvor et spam-hold, ledet af den Radikale Monika S. Hansen, under navnet Sjansen og flere andre pseudonymer, piskede en stemning op, der var så ondskabsfuld, at mange af de gode debattører forlod debatten, fordi de følte sig for nedgjort.
På 180 grader blev EU modstandere i begyndelsen hånet og tilsvinet i et forsøg på at få dem jaget ud af debatten. Senere, da LA markant ændrede holdning til EU, ændrede denne form for forfølgelse af EU tilhængerne sig markant, men på 180 grader er der stadig et hold, der konsekvent stemmer EU kritik, kritik af De Radikale og kritik af Alternativet ned efter noder.
2 minutter efter et indlæg er lagt på, er det stemt flere gange ned, og mister dermed adgangen til en bredere læserskare.
At vi hører aviserne i England, oplever den samme form for trolls, spam og racistiske bemærkninger, der vil kunne lukke den offentlige debat, før folkeafstemningen om Englands medlemskab af EU. Det tror jeg ikke er en tilfældighed.
At man gør det ved at trække trumfkortet der henviser til racisme, mener jeg heller ikke er en tilfældighed. Det er jo så forståeligt og så rigtigt at nægte racismen en stemme, men hvad nu, hvis trolls med en politisk agenda, bevidst producerer racistiske svar og fremmer en obskøn debat i en stadig stigende strøm, med det bevidste formål at lukke for ytringsfriheden og den frie debat?
Selv SF benyttede sig af eksklusion af SF debattører der agiterede for at SF skulle vedblive med at være EU kritiske. De blev udelukket fra SF debatten online, til efter afstemningen, hvor SF ændrede sig fra at være et EU kritisk parti til at være et EU modstands parti.
EU modstand er således ugleset i alle dele af pressen, men at den er ugleset på hele den danske statsejede sendeflade, og at Danmark, som en bananrepublik har sat sig på hele sendefladen med et enslydende politisk budskab, det burde være bekymrende for alle. Ytringsfriheden er ikke i fare, ytringsfriheden har allerede mundkurv på.
IB
