Støt Bent Jensen

Støt Bent Jensen!  Fint initiativ som fortjener støtte

Ikke angivet Ikke angivet,

31/05/2010

Støt Bent Jensen! 

Fint initiativ som fortjener støtte.

Støt Bent Jensen!
Offentlig indsamling til Bent Jensens appelsag

Byretsdommen over professor, dr. phil. Bent Jensen i injuriesagen med rekordhøj bøde og erstatning til journalist Jørgen Dragsdahl er ikke Bent Jensens private anliggende. Dommen har et perspektiv, som vedrører os alle.

Hvis dommen får lov til at stå ved magt, vil den skade og begrænse historikernes mulighed for at give et retvisende billede af, hvad Danmark var oppe imod under Den Kolde Krig.

Skal det virkelig være strafbart på grundlag af afklassificerede, autentiske kilder i Politiets Efterretningstjenestes arkiv og andre arkiver samt troværdige oplysninger fra den afhoppede KGB-officer Oleg Gordijevskij at omtale de totalitære regimers medløbere i Danmark – i øvrigt uden at tage stilling til om deres tætte omgang med KGB- og STASI-officerer indebar en overtrædelse af straffeloven?

Hvis svaret er ja, vil det så overhovedet i fremtiden være muligt at forske i og skrive sandfærdigt og uden tilsløring om Den Kolde Krigs historie på de indre linjer? Det er med andre ord den samtidshistoriske forskningsfrihed, der er i fare…

Vi er en kreds af interesserede, der nu starter en offentlig indsamling til Bent Jensens appelsag. Vi forudser, at det bliver meget dyrt at føre sag ved landsretten. Omkostningerne kan blive så store, at det kan blive svært at få dem betalt, uanset hvem der vinder i landsretten.

Derfor har vi stiftet Bent Jensen-Foreningen til at forestå en pengeindsamling og opfordrer hermed alle til at bidrage. Som sagt vil pengene gå til at betale Bent Jensens udgifter til appelsagen – om nødvendigt helt til højesteret…

Bidrag kan indbetales til Bent Jensen-Foreningen, der har bankkonto hos Nordea Bank med reg. nr. 2266 og kontonr. 0712 980 141, eller sendes i check til:

Bent Jensen-Foreningen, c/o Peter la Cour, Alfred Christensensvej 13 A, 2850 Nærum.
Vi opfordrer alle, der giver et beløb, til på indbetalingen at anføre navn og adresse. Oplys også gerne e-mail adresse til ét af bestyrelsesmedlemmerne nedenfor, så vi løbende kan informere om foreningens aktiviteter. På forhånd tak!



Kilde:
http://www.uriasposten.net/?p=15142

Kilde: