Stop chikanen mod cannabisnyderne

Skrevet sammen med Kim Hvid Johnsen, cand. mag.

For godt en uge siden begyndte politiets nyeste tiltag for at genere danske cannabisnydere. Denne gang er det ved at stoppe trafikken omkring Christiania og teste for THC hos bilisterne. Forbuddet er baseret på chikane frem for fakta. Problemet er, at THC, modsat alkohol, bliver i blodet længe efter ruseffekten er ophørt. Ugevis faktisk. Denne form for kontrol har ingenting med trafiksikkerhed at gøre. Det er skræmmende, at politikerne og politiet bruger færdselsloven på den måde.

Det komiske ved at kontrollere bilister, for om de var påvirkede for en uge siden, er, at det ikke er ulovligt at indtage eller være påvirket af cannabis. Faktisk var en af grundende til, at politikerne i sin tid valgte ikke at kriminalisere påvirkning af euforiserende stoffer, at man ikke ville kriminalisere brugerne unødigt. Man ville i stedet fokusere på bagmændene. 

Derfor er det uforståeligt, at man nu alligevel vil til at gå efter brugerne. Årsagen til skiftet forklarer Poul Kjeldsen fra Taskforce Pusherstreet på følgende måde: ”Ved at ramme købere og brugere hårdt, rammer vi de egentlige bagmænd, nemlig leverandørerne og sælgerne, og det er hovedformålet.”

Denne udtalelse viser med al ønskelig tydelighed, at man nu vil bruge færdselsloven til aktivt at chikanere almindelige købere og nydere af hash. Dette er i direkte modstrid med den egentlige intention bag lov om euforiserende stoffer.

Færdselslovens bestemmelser om euforiserende stoffer, eller bevidsthedsudvidende stoffer, er begrundet i trafiksikkerhed, og det er også her nulgrænsen introduceres. Den betyder grundlæggende, at der i praksis ingen spor af stofferne må være hos bilisterne, selvom selve føreevnen ikke er nedsat. Man er altså ligeglad med, om en bilist der har røget hash for en uge siden, udgør en fare i trafikken.

I karnovs note til den relevante bestemmelse står der: ”Det er med bestemmelsen, hvorefter stoffer kun omfattes af nulgrænsen, hvis de af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, tillige muligt nærmere at præcisere, at visse stoffer skal eller ikke skal omfattes af nulgrænsen”.

Lovgrundlaget for kampagnen bygger simpelthen på den præmis at nulgrænsen skulle sikre trafiksikkerheden, hvilket er barokt, når det beviseligt ikke er sandt. Daniel Rees fra University of Denver har undersøgt korrelationen mellem trafiksikkerhed og legalisering af cannabis i de 16 stater, der har afkriminaliseret salget af cannabis i USA. Resultatet er, at trafikdødeligheden faldt med 9 %, sandsynligvis fordi alkoholindtaget blev afløst af cannabisindtag. Cannabis er altså mere trafiksikkert end alkohol, og alligevel vælger man at chikanere cannabisrygere.

Alkohol er ikke en del af denne nulgrænse. Selvom hash kan måles i blodet længe efter, at man har inhaleret det, så virker det uforståeligt, at man mener, at hash røget for en uge siden, er en trussel mod trafiksikkerheden. Det vil være på sin plads, hvis love og regler ikke blot er et udtryk for politikeres fordomme, men i stedet blev skabt ud fra videnskabelig forskning.

Det virker absurd, at man bruger færdselsloven, når man egentligt ønsker at ramme de kriminelle, som sælger hash. Desperationen er tydelig for enhver efter årtiers kamp mod sælgerne og producenterne ingen effekt har haft.

Lovliggørelse eller afkriminalisering af cannabis, og andre rusmidler, er et af de få politiske spørgsmål, der kan samle den yderste venstre- og højrefløj i dansk politik. Selv vores statsminister legede i 2003 med tanken om afkriminalisering i et læserbrev til MetroXpress. Her argumenterede hun for, at det ville være en effektiv måde at bekæmpe bandekriminaliteten på. Men i denne uge afviste hun idéen på sit ugentlige pressemøde, med henvisning til det noget kryptiske ”hashskader,” som statsministeren pludselig ser som en afgørende faktor. Samtlige internationale undersøgelser, der er lavet på området, viser, at cannabis har langt færre følgeskader end alkohol. Det er åbenbart ikke en detalje, som bekymrer vores kære statsminister. Det er komisk at se, hvordan politikerne i stor stil fuldstændig ændrer holdning til en række områder, når de kommer i regering. Her glemmer de alt om deres principper, og de vil hellere chikanere fredelig cannabisnydere, end de vil miste et par stemmer til Hr. og Fru Danmark. Dette på trods af, at alkohol ifølge en række undersøgelser er langt mere skadeligt end en række af mediernes yndlingsskræmmestoffer. Alkohol er f.eks. mere skadeligt end ecstasy, eller MDMA som er den tekniske betegnelse. Det ville klæde politikerne at gøre det klart for sig selv og for borgerne, om de ønsker formynderiet baseret på sundhed, moral eller populisme, for som det ser ud nu blandes det hele sammen og forplumrer debatten. Måske skulle de i virkeligheden vedkende sig, at befolkningen har behov og lyst til at nyde rusmidler i ny og næ, og måske skulle de vedkende sig, at alkohol ikke er det eneste alternativ, folk efterspørger og burde have adgang til.

Det er i vores optik ikke op til politikerne at diktere hvorledes den enkelte borger lever sit liv, eller moralisere over hvad det gode liv bør være. Politikerne bør i stedet forholde sig til, hvorfor så mange mennesker nyder cannabis. Det gør de selvfølgelig, fordi de har lyst til at nyde cannabis og fordi det tilfører deres liv værdi. Politikerne vælger kun at fokusere på den gruppe, som har udviklet et misbrug, på trods af at det er en meget lille minoritet af brugerne. Politikerne gentager gerne igen og igen, at cannabisnydere kan udvikle en såkaldt hashpsykose. Argumentet er ligeså sagligt som at sige, at alle der drikker alkohol, bliver alkoholikere. Hvis det virkelig passede, at alle fik en hashpsykose af at ryge hash, så burde der være langt flere af dem, end vi ser i dag. Sandheden er kort og godt, at argumentet ikke holder som grundlag for et så drakonisk forbud. Ligesom vi tillader alkohol, selvom nogen misbruger det, skal vi selvfølgelig også tillade, at nogen nyder cannabis. 

I sidste ende er det vigtigt at fokusere på, at det må være op til den enkelte forbruger, om personen ønsker at nyde cannabis. Det er ikke op til meningsdannerne, misbrugskonsulenter, politikere osv. at afgøre. Når man ser det store marked for cannabis, er det tydeligt, at mange forbrugere allerede har truffet deres valg. Politikerne ønsker blot ikke at se det i øjnene.

Der er ikke særlig meget, som tyder på, at vi får en legalisering af hash foreløbig. En ting er, at man tvinger brugerne til at købe cannabis på et ulovligt marked, og derved holder gang i bandekriminalitet og sikrer den slags uheldige typer en lukrativ forretning. Men at man nu også begynder at chikanere alle cannabisnyderne, og samtidig misbruger færdselsloven, er et helt kapitel for sig selv. Det var slemt nok, da visitationszonerne blev benyttet, som en undskyldning for at genere kunderne på vej til og fra Christiania. Men at færdselsloven nu også benyttes med ganske ekstreme konsekvenser, er ganske enkelt ikke proportionalt med den overtrædelse, som hashnyderne gør sig skyldig i. 

Det burde være tydeligt for enhver, at kampagnen er usmagelig, uetisk og dårligt jura- og politimæssigt håndværk. Dem der har fostret ideen til kampagnen og igangsat den, burde skamme sig. Hvordan kan man forsvare at søsætte en specialkampagne mod fredelige medmennesker, der intet ulovligt har foretaget sig, andet end at sætte sig ind i en bil dagevis efter, at de lovligt har nydt cannabis? Svaret er, at den nye lov ikke kan forsvares med saglige argumenter.

76 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere