Stor engelsk avis dropper onlinedebat om índvandring og isIam

En alt for hård tone og "racistiske" kommentarer har fået den store engelske avis, The Guardian, til at sløjfe læsernes mulighed for at give deres...

Ikke angivet Ikke angivet,

05/02/2016

En alt for hård tone og "racistiske" kommentarer har fået den store engelske avis, The Guardian, til at sløjfe læsernes mulighed for at give deres besyv med på avisens hjemmeside under artikler, der handler om race, immigration og isIam. 

”Det overvældende flertal af kommentarerne tenderer racisme, mobning af skrøbelige mennesker, tilsvining af forfatteren og trolling, og den resulterende samtale er underlødig og stort set uden værdi, men skaber forfærdelse og bekymring blandt vores læsere og journalister,” lød begrundelsen fra The Guardians læserredaktør, Mary Hamilton.

På Ekstra Bladets debatforum Nationen! sletter moderatorer dagligt 300-400 ud af ca. 9000 indlæg, og avisen lægger få artikler om índvandring på hjemmesiden ad gangen for, at moderatorerne har mulighed for at kunne følge med i strømmen af kommentarer. Redaktør for Nationen!, Thomas Harder, vil dog ikke følge The Guardians eksempel og lukke ned for læsernes mulighed for at kommentere artikler og andre læserindlæg, fastslår han.