SU'en er en generøs løgn

I øjeblikket hører vi om 16-årige Nadia, der planlægger at tilsidesætte sin SU til fordel for en jordomrejse

Henriette Obitsø Mølgaard,

25/03/2015

I øjeblikket hører vi om 16-årige Nadia, der planlægger at tilsidesætte sin SU til fordel for en jordomrejse. Her må jeg starte med at understrege, at jeg synes det er fantastisk og meget modent af Nadia, at hun vælger at investere sin skatteyderbetalte SU på noget mere hensigtsmæssigt end øl i fredagsbaren.

Nadia påpeger, at det i dag ofte emfaseres, hvor vigtigt det er at unge mennesker stifter bekendtskab med den globale kulturelle, samfundsmæssige og religiøse diversitet. Heri har hun fuldstændig ret; men skal det være skatteyderbetalt?

Hensigten med SU’en er glasursød; den bidrager til at øge de dårligst stillede unges muligheder i uddannelsessystemet – og øger endda det generelle uddannelsesniveau. Det er selvfølgelig samfundstjenesteligt, at unge uddanner sig og bliver klogere. Hvad der er mindre tjenesteligt, er, at vi lodret lyver for os selv. En generøs, hvid løgn.

Undersøgelser baseret på danskindsamlet data på gymnasieområdet fra perioden 1996-2004 viser, at SU i gymnasiet ingen effekt har på de faglige resultater – uanset social baggrund. Samtidig viser det sig, at uddannelsesstøtten reducerer antallet af timer, gymnasieelever arbejder ved siden af skolen; foruden at der ingen korrelation er mellem de færre arbejdstimer og karakterer. Altså er der ikke nogen sammenhæng mellem SU'en og karakterer. Derfor kan man altså understøtte ”café penge” metaforen, da tilskuddet altså ikke bliver investeret i uddannelsen, men i de unges fritid.

Når det er sagt, er det passende også at få slået fast, at SU’en ikke øger den sociale mobilitet i en sådan grad, at det er værd at tale om. Faktisk bidrager den til en reel stigning i uligheden blandt de unge, der efter gymnasiet tager en længere videregående uddannelse. Det økonomiske råd fastgjorde i 2001, at grundet SU’en stiger med indkomsten, får de personer i 10. decil næsten dobbelt så meget SU, end de personer i de laveste indkomstdeciler. Derfor falder den omfordelende virkning. Helt konkret blev det konkluderet, at 96% af den omfordelende virkning frafaldt.

Vi har hermed aflivet myten om, at SU’en har en revolutionerende lighedsskabende effekt på fordelingen af befolkningens livsindkomster. Lad os så få den reformeret! Punktum. 

Kilde: