I lørdags indsendte jeg et læserbrev til Politiken, som de afviste. Jeg synes dog alligevel mine tanker omkring, at Pia Olsen Dyhrs udtalelse om at Sverige var et liberalitisk i henhold til de gamblede med folkesundheden og generelt bare samfundet, skal offentliggøres.
Sverige er ikke et liberalistisk samfund
Da Pia Olsen Dyhr på SF's landsmøde gav udtryk for, at Sverige er et liberalistisk land, fik jeg en førelse af kvalme i munden. I 2000 havde Sverige en verdensrekord i skattetryk. Sveriges skattetryk var på 51% af BNP, men igennem nullerne faldt det samlede skattetryk, i forhold til BNP til cirka 44%, hvilket i 2012 svarede til verdens femte største skattetryk. I dag er Danmark det land i OECD med den højeste skat. Så skulle man selvfølgelig tro, at velfærden også var den bedste, men det er den ikke. Danmark har kun en niende plads i den skala. Derfor vil det jo være naturligt at stille sig det spørgsmål, om man får det bedste for pengene, og dermed, overveje om private kunne yde en bedre service.
Det er jo ikke en overraskelse, at Pia Olsen Dyhr ikke bryder sig om de private løsninger. Men hun og resten af SF må jo så stille sig det spørgsmål, hvorfor der overhovedet er et marked, hvor man kan købe private sundhedsforsikringer, og hvorfor der også er et marked for privatskoler. For hvis det offentlige er så godt, ville det jo være logisk, at markedet på de områder, hvor staten også udbyder deres service, ingen konkurrence ville have. Et logisk svar, som SF ikke ville bryde sig om, kunne være, at statens service er utrolig dyr, men ikke er pengene værd, og ventetiderne samtidig er utrolig lange. En af SF's andre argumenter for den store stat er, at uligheden vil vokse. Det er selvfølgelig også rigtigt, at den relative ulighed vil stige, hvis man gennemfører liberal politik. Men er det et stort problem, når det vil gavne de svageste samtidigt. Næppe.
Men tilbage til det med Sverige. Sverige er i den undersøgelse som jeg referere til nummer seks i velfærd. Dermed har de med et lavere skattetryk stadig en bedre velfærd målt på områder som uddannelse, sundhed og sikkerhed. Sverige har valgt at satse mere i den private sektor end Danmark, og er stadig i toppen inden for velfærd. På et eller andet tidspunkt må SF, indse at den gigantiske velfærdsstat dør. Den kan simpelthen ikke holdes kørende i en global verden, hvor virksomheder flytter deres arbejdspladser til udlandet. Burde Pia Olsen Dyhr ikke i stedet mene, at vi kunne lære noget af Sverige.
